Tandbørstning
-”from hell or heaven”?
Ideer og inspiration til frivillig tandbørstning
Huller eller tvang
En blød start
Flyt fokus
Lidt større børn
Fakta om tænder og tandbørstning
Natamning – huller eller myte?
Når skaden ER sket
Et emne når småbørnsforældre mødes er: ”Vil Jeres barn have børstet tænder?” De fleste kan nok på et eller andet tidspunkt af deres barns liv svare, at det vil han / hun ikke.
Huller eller tvang
Nogle mener, at man kun lever op til sit forældre-ansvar, hvis ens barn får børstet tænderne grundigt og konsekvent 2 gange dagligt fra tand-frembrud. Det er at varetage barnets tarv, at sørge for at det ikke får huller i tænderne og en dag skal bores. Andre – ja, sågar nogle tandlæger – mener, at det vigtigste er, at barnet ikke får et negativt forhold til tandbørstning. Andre mener, at det værste man kan gøre er, at traumatisere barnet med krænkelser i form af hårdhændende fysiske overgreb. Det er om noget et spørgsmål, der ikke har noget entydigt godt svar – dét med tandbørstningen. Her følger derfor nogle ideer til, hvordan man kan forsøge at gøre tandbørstning til noget udholdeligt, tåleligt eller ligefrem hyggeligt for barnet – på den måde undgår man jo både huller i tænder og på psyken…
En blød start
Det er ikke nødvendigt med en decideret tandbørste til barnets allerførste tænder, så længe de kun titter frem af gummen: Hjørnet af en stof-ble er udmærket til at gnubbe tænderne rene med og man når nemmere rundt på de små bløde gummer. Tandbørsten er til gengæld god at lege med og gumle på og så vænner barnet sig samtidig til tandbørsten.
Børst jeres egne tænder foran barnet. De fleste børn synes det er interessant, hvad forældrene gør og får selv lyst til at prøve. Påtaget interesse virker som regel ikke – tværtimod er det man ikke presser på med at introducere som regel mere interessant.
Flyt fokus
Det er tit meget sjovere at børste ANDRES tænder end få børstet sine egne: Tag konsekvensen af det prøv at lade barnet børste dine tænder mens du børster barnets – måske er det sjovere på den måde. Det tager i hvert fald lidt opmærksomhed væk fra at man gør noget én-vejs mod barnet og gør det til et mere fælles projekt.
Måske kan det virke at have en tandbørste hver – en den voksne børster med og en barnet børster med. Nogle synes også det er sjovt at kigge i et hånd-spejl f.eks. imens der børstes.
Fokus fra selve tandbørstningen kan også være, at ritualet omkring tandbørstningen, f.eks. det at spytte i vasken bliver omdrejningspunktet; eller måden der sprøjter lidt med vand i ansigtet, når man lader tandbørsten skrabe henover tænderne inde fra munden og ud med børsterne ud af… Nogle mener at det er helt anderledes sjovt at få ”kildet” tænderne. Eller det kan hjælpe at man står på en særlig spændende stol. Eller har en ”børste-hat”på? Eller leger hvilken som helst leg, man finder på og som barnet synes er sjov. Synger en sang? Brug jeres fantasi og jeres kendskab til jeres barns humor.
Lidt større børn
De lidt større børn kan få stor samarbejdsvilje af, at have medbestemmelse på processen: F.eks. at vælge mellem et par forskellige tandbørster eller mellem børne- og voksen-tandpastaen. Man kan gøre noget ud af at dyrke smagsoplevelserne f.eks. Det behøver man ikke nødvendigvis eksotiske jordbær-pastaer for at gøre! Man kan lade barnet børste med den stærke voksen-pasta eller den milde børne-tand-pasta f.eks. Nogle har succes med elektriske tandbørster og andre ”hjælpemidler”.
Ofte er tid også en løsnings-faktor: I stedet for at insistere på at det skal være NU, så giv barnet tid til at affinde sig med ideen. En del konflikter kan undgås, hvis man giver barnet mulighed for at indstille sig på det. Det kan også være en god ide, at snakke med det lidt større barn om, hvorfor det ikke har lyst til at få børstet tænder. Måske finder man i fællesskab ud af en måde, der er mere tålelig for barnet, når man indkredser, hvad der er det ubehagelige ved tandbørstningen. Måske bliver det bedre, hvis barnet ligger ned og får dem børstet eller en anden stilling vil være bedre. Under alle omstændigheder føler barnet, at der bliver lyttet til det og at dets følelser bliver anerkendt. Man kan godt stadigvæk insistere på, at tænderne skal børstes – på den ene eller anden måde.
Man skal nok indstille sig på at forskellige metoder skal tages i brug i forskellige perioder – Vær opfindsom og tænk kreativt!
Det er også værd at spørge sig selv om, om man ikke kan skippe tandbørstningen en enkelt dag eller to, hvis stemningen er totalt ved at gå i hårdknude. Det gælder, som så meget andet med børn, i vidt omfang om at balancere og afveje. Om at undgå destruktive magtkampe og evt. slække lidt på kravene engang imellem.
Fakta om tænder og tandbørstning:
Det er en myte, at et par nat-amninger i sig selv giver huller i tænderne: Hvis tænderne er rene sætter mælkesukkeret sig som udgangspunkt ikke fast på tænderne. (Der er en mere teknisk forklaring med bakterievæksten i munden som årsag til caries). Det er derfor vigtigt, at børste barnets tænder godt især om aftenen. Det er af samme grund heller ikke et problem at amme sit barn i søvn. NB. Der er nogle børn der har en særlig sart emalje og som meget nemt får huller i tænderne. En sart emalje er fortrinsvis arveligt betinget. Med disse børn bør man være særlig omhyggelig med tandbørstningen og evt. skære ned på amnings-hyppigheden især om natten. Man skal være opmærksom på at juice på grund af syreindhold formentlig er en større synder, når det gælder børns tænder, så det kan man i givet fald også med stor fordel skifte ud i hverdagen med vand af en drikkedunk.
Når skaden ER sket
Nogle begyndende huller kan børstes væk, så man skal i hvert fald ikke læne sig tilbage. Der er udviklet en helt ny metode til at behandle huller i tænderne, når de er opstået: I stedet for at bore sandblæses hullet væk, hvilket ikke skulle være smertefuldt. Nogle tandlæger har vistnok allerede udstyret til det (det er værd at undersøge).
Det ER bedre at forebygge end behandle.
Man bør altid passe barnets tænder – også selvom det er mælketænder.