Slynger og videnskab Af Anne-Louise Bertelsen, Indehaver af www.mamaslife.dk

 Sundhedsplejersker positive

Jeg har det sidste års tid, været i gang at undersøge, hvad der kan dokumentere disse fordele og har i den forbindelse talt med flere sundhedsplejersker.

Ingen har haft lyst til at stå offentligt frem, selvom hver via deres job, jævnligt møder tilfredse slyngebrugere. Det er så nyt at bære sit barn i slynge, at der ikke er noget videnskabeligt, der underbygger de iagttagelser, sundhedsplejerskerne har gjort. Alligevel er de meget positive overfor slyngebrug og vurderer, at det gavner familierne der bruger slynger.

Der er visse lighedstræk i de udtalelser, hver er kommet med under vores samtaler.

 

 Rolige børn

Flere sundhedsplejersker påpeger, at de oplever at børnene er mere rolige, når de ligger i slyngen hos deres mor.        ”Når børnene er rolige, bliver mor det også” er en af udtalelserne. De oplever også en god kontakt mellem mor og barn og at børnene virker trygge.

En af sundhedsplejerskerne gav en god forklaring på de roligere børn. Det er en kendt sag, at børn bliver rolige, når de kommer op til deres mor (eller far). I slyngen oplever barnet denne tætte kontakt og er hos mor. Barnet kan høre den velkendte lyd af mors hjerte og åndedræt, samt mærke mors velkendte bevægelser som barnet har kendt siden fostertilværelsen. Barnet ligger tæt ved brystet og kan dufte mors mælk.

En anden fordel er kropskontakten, der stimulerer mælkeproduktionen hos moderen via hormoner. Alle disse faktorer har man undersøgt grundigt i andre sammenhænge og der fundet ud af, at det var gavnligt for barnet. En sundhedsplejerske sagde, at den tætte kontakt mellem mor og barn kunne risikere at holde faderen udenfor, så hun mente, at det var vigtigt, at han også fik plads i barnets tilværelse og eventuelt også gik med barnet i slyngen.

 

 Fysioterapeuten

En sundhedsplejerske har undersøgt, om barnets ryg har godt af at ligge ”krøllet sammen” i slyngen. Hun har kontaktet sin kommunes fysioterapeut, der konkluderer, at slynger har gode fordele og fremhæver endvidere slyngen frem for den traditionelle bæresele, da slyngen støtter barnets ryg bedre og barnet ikke bærer sin vægt på skridtet, så rygraden belastes unødigt. Den traditionelle bæresele vil fysioterapeuten kun anbefale, at man bruger 10-15 min. ad gangen til de helt nyfødte, hvor slyngen kan bruges i længere tids intervaller, da belastningen for barnets ryg er mindre end i bæreselen.

 

Moderen har også mange fordele af at bære sit barn i slynge. Den mest åbenlyse fordel er den frihed der opnås når barnet ligger trygt i hendes favn, medens hun har hænderne fri til andre gøremål. Moderen belaster ikke sin ryg unødigt, fordi barnet bæres tæt ind til kroppen og det er den mest ergonomisk korrekte måde at bære på. Det forudsætter naturligvis, at slyngen er korrekt monteret. En af sundhedsplejerskerne nævnte i den forbindelse vigtigheden af en god vejledning.

 

 Oprindelige kulturer

I oprindelige kulturer er det at bære sit barn på kroppen ikke nogen videnskab, det er en praktisk foranstaltning, der gavner både mor og barn. Man har praktiseret denne form for barnepleje i årtusinder, uden at nogle har stillet spørgsmål. I dag har vi glemt den del af vores kultur og finder det mest naturligt, at vores yngste skal ligge for sig selv, så de ikke forstyrres. Vi kræver dokumentation og videnskabelige beviser, den sunde fornuft er trådt i baggrunden. Hvis man ser på de dejlige børn, der nyder at sidde i slyngen hos deres mødre, så bør det vel være anbefaling nok.

Jeg ser frem til den dag hvor det er så almindeligt at bære i slynger, at det vil være noget enhver sundhedsplejerske med stolthed kan anbefale og lægge navn til.

 

Anne-Louise Bertelsen

al@mamaslife.dk