4 ud af 8 rigtige

Af Dea Dorothea Deleuran, Ordrup

 

 

Satirisk, halv-groft, selvironisk indlæg om ifavn-munke m.m. skrevet af en medium-perfekt mor.

 

Uredigeret indlæg bragt 1. gang på mailgruppen IFAVN-DEBAT 28. marts 2004.

 

For ikke så længe siden udkom NÆRKONTAKT-bladet som vi kalder det herhjemme: Foreningen Forældre og Fødsels temablad om I favn – volume 2. Det er sjældent at der udkommer et helt blad om sådan noget som I Favn, så alene af den grund er det spændende læsning.

Jeg skal ikke komme med nogen anmeldelse af bladet – og det ville også være svært for mig af den grund at jeg har bidraget med et indlæg i det OG i øvrigt er en af dem der for tiden er så fræk at kalde sig selv for “ifavner”. Jamen, det er jo os frelste, super-økologiske, opofrende hjemmebagende slyngemødre der ALDRIG kunne finde på at kalde en sut mindre end afskyvækkende som en baby-plastik-mund-dildo. En ifavner ville ALDRIG kalde den et “hold-kæft-bolsje”, men joh, det ville vi tænke!!! Og en tremmeseng kender vi godt – det er jo en celle i et åbent fængsel til brug for afsoning om natten. Men vi hæver os naturligvis op over den slags, ligesom vores børn hæver sig op over den raslende metal-kasse på hjul som er udbredt torturinstrument mod børn i vores kulturer. Barnevognen er jo et legaliseret instrument til omsorgssvigt ikke? Og vi giver omsorg HELE døgnet hvor andre ravne-forældre forlader deres børn i kolde klamme vugger – hengemte i hjørnet af soveværelset måske. Phtalater i legetøj og ikke-økologisk blomkålsmos? NEJ! Ikke her.

For at bevæge os lidt ud over de fordomme der (med rette – og for os ifavnere med en vis slet skjult stolthed) hersker om os, så vil jeg gerne supplere op med de principper som vi fik redegjort for i sidste nummer af bladet. Vi læser en masse bøger inden vi skal føde, fordi vi simpelthen bliver endnu mere BEVIDSTE af det. Vi lader ikke vores børn passe – og når de bliver det er det i et minimum, da forældrene er dem der skal skabes nær kontakt med; ikke baby-sitter eller lego-borg i vuggeren. Og så er vi i favnere FORBILLEDLIGE: Vi er kærlige, positive, ikke-aggresive, empatiske og derfor bliver vores børn det også. Og vi sørger for at se og møde andre i-favnende mennesker. Vi spiser sundt og dyrker motion (jvf. API-principperne for lidt større børn) og holder i det hele taget og over bred kam os selv og vores familie i BALANCE.

WOW!!! Siger jeg bare – lyder det ikke skønt?! Og her er det så filmen knækker for nogle stykker af os (men behøver den det?) Kan vi nogensinde leve op til alt det? NÆh! Skal vi? Burde vi? Næh……..

I favnere virker provokerende på nogle – vi bliver kaldt “frelste” og “hellige”…… Det er nærmest et skældsord i nogle kredse tror jeg og noget man udtaler med indforstået blik og en hurtig kommentar om at “jeg er altså ikke SELV ifavner”. Og nogle bliver beskyldt for alligevel ikke at være rigtig berettiget til titlen “ifavner”, hvis de bruger den. Vi bliver jo alle sammen lidt bange for målestokke for “perfekt forældreskab”, ikke? Men hvad er der galt med AMBITIONER og IDEALER for sit liv med børn? Er det ikke dem der får os til at PRØVE at gøre det så godt som muligt (og det er da en meget god skala!) Er det ikke kun den gode gamle jantelov der skulle regulere hvem der kan kalde sig selv “i favner”.

Når vi alle sammen mærker efter i maven og tænker efter med hovedet, så ER ifavn-valg jo faktisk nogle rigtig gode valg. Ja, jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at de alle er de BEDSTE valg. Og det vil jeg gøre helt uden at fordømme ANDRE eller ANDRES valg. Eller mine egne, når de IKKE stemmer overens med principperne! Men bare fordi jeg ikke vil fordømme behøver jeg vel ikke mene at alle valg er lige gode og at alt om børneopdragelse kan opsummeres i den leverpostejagtige pællemælle der lyder “det er jo afhængigt af det individuelle BARN om det ene eller andet eller 3. er det RIGTIGE og at det kommer jo an på så meget”. NEJ – jeg må simpelthen INSISTERE på at noget (som overvejende hovedregel) simpelthen bare ER bedre end andet. Og vi ved det jo alle sammen lige med undtagelse af lidt variationer over bagateller. Selvfølgelig har et barn godt af meget kropskontakt og økologisk mad. Og jeg er overbevist om at mine børn ville have bedst af at jeg gik hjemme med dem indtil skolealderen og derefter altid var hjemme når de kom fra skole og når de var hjemme i spisefrikvarteret. Det er da PERFEKT for dem! Jeg skulle nok kunne finde et par andre hjemmegående med børn som de kunne lege med.  Men jeg har nogle karriere-ambitioner som jeg står fuldstændigt skamløst ved og som gør, at jeg har tænkt mig at færdiggøre mit studium, og imens jeg studerer vil jeg sende dem i børnehave – dvs. ca. når de er 2-3 år. Og når jeg gør det så synes jeg det er lidt ”u-favnet”. Der ER altså ikke tæt kontakt i det tidsrum, hvor mor/far er på arbejde mens barnet er i den anden ende af byen, det giver næsten sig selv. Men det handler alt sammen om behov i familien og afvejninger og prioriteringer.
At jeg har viet mig selv som I favn – munk betyder heller ikke at jeg ligger søvnløs af dårlig samvittighed, når mine børn ligger og sover i egne separate senge (det meste af tiden) – for det gør de. Og jeg har også en dejlig tvillingeklapvogn med plastic-vinduer med gardiner, hvor jeg putter mine små i på daglig basis – i hvert fald en af gangen. Jeg har sågar en altan-barnevogn. Jeg lader med GOD samvittighed mine børn bruge sut. Og min 2-årige fik et powertool-sæt af orange-sort plastic, der kan bore og lyse, i fødselsdagsgave. Og vores kylling på aftensbordet er fra Fakta eller måske fra de fritgående i Irma, men aldrig økologisk. Jeg tror snart vi kvitter nat-amningen for det er simpelthen for opslidende for forældrene……… I køleskabet står Arla-mælken. Og ved I hvad; jeg tror at når jeg evaluerer om 20 år, så er det nogle langt større og vigtigere ting jeg vil føle jeg kom til korte med eller hvor jeg ligefrem føler at jeg traf forkerte valg end om børnene havde stof-bleer eller engangs- eller om deres legetøj var lavet af naturmaterialer og om deres første mosede kartoffel var økologisk eller Vildmose.

Om jeg så er i favner? JA – det insisterer jeg simpelthen på at (prøve at) være. Og jeg kalder mig det stolt mens jeg gør det 🙂 4 ud af 8 rigtige – det er sgu da godt nok! Og tænk engang: Mens jeg personligt faktisk går for at være helt outreret fanatisk, hjemmefødende og langtids-søskende-/ tandemammende rosin-bollebager og varm kakao-brygger, så kan jeg SAGTENS have venner der føder på hospital, lader børnene sove på egne værelser, ammer i 6 mdr. og kommer dem i institution tidligere end jeg selv ville gøre det – gode venner der er søde ved deres børn!!! Men jeg synes da stadig at lige præcis vores børn er heldigere J

 

 

Dea D. Deleuran

Navler og nattesøvn

Da vores datter kom, var det pludselig mere virkeligt og mere relevant: Hov, hvad gør man med navle-stumpen og hvad, når det ikke fungerede med søvnen? Opdragelsen – den starter vel, før man næsten er klar over det..! Stort og småt. Nogle spørgsmål fandt jeg nemt svar på – f.eks. det om navlestumpen (den skal man ikke gøre noget ved – den falder af af sig selv). Andre var lidt sværere at få et godt svar på; f.eks. søvnen: Jo, der var et bud fra sundhedsplejersken, som jeg BESTEMT ikke ville udsætte mit barn for. Det var noget med at forlade hende mens hun græd i længere og længere intervaller, så min 8 mdr. gamle pige ville lære, at hun ikke kunne ”køre rundt med” sine forældre. Det var ikke sådan jeg ville se mig selv som forælder – og slet ikke sådan jeg så min datter – så jeg ledte lidt på nettet: Og på baby-siderne stod der til min store forbavselse nogle ting i lidt samme dur. I hvert fald var det først på en amerikansk side, jeg fandt nogle rigtig brugbare råd ( www.askdrsears.com ).

 

Jeg tror, det var dér jeg for alvor syntes, at der manglede et dansk alternativ til den almindelige ”rådgivning” på nettet omkring spædbarnspleje, børneomsorg og opdragelse.

 

Stiftelse af I Favn Danmark 2004

I foråret 2004 stiftede jeg så I Favn Danmark. Først og fremmest er I Favn Danmark en hjemmeside; en begyndende baby-portal – uafhængig af andre interesser end babyens og forældrenes: Et sted hvor man kan søge efter – og læse gode ideer og inspiration til sin omsorg for børn. Jeg har forsøgt at starte lige præcis det baby og børne-site, som jeg selv ville have ønsket var der, dengang jeg havde brug for det. Og jeg har stadig brug for det: Nu har jeg to børn og de er snart begge over baby-alderen og så er der nye spørgsmål, der dukker op hos mig. Dem kan jeg ikke svare på endnu, så jeg håber andre vil bidrage til siden på dette punkt især..

 

Siden er under stadig udvikling og jeg håber den kun er i sin spæde start og at andre derude – brugere, forældre og ”eksperter” – vil bidrage til at siden bliver så spændende, informativ, livsbekræftende og sjov, som man kunne drømme om.

 

Anbefales til veninden

Jeg håber, at I Favn Danmarks side vil blive den portal, man anbefaler veninden at kigge ind på, når hun skal have barn! … Og når barnet er der, og hun ikke har tid til at hente moppedrenge på biblioteket om psykologi m.m. Det er virkelig mit ønske at den blide, empatiske indgangsvinkel til børn når at blive – i hvert fald en oplyst valgmulighed – for alle kommende og nybagte forældre.

 

Fornuft og Følelse

Og så håber jeg, at teksterne på siden kan sætte tanker i gang! Forældreskab er en dynamisk proces, der hele tiden udfordrer én og kræver at man overvejer, hvad man selv tror på. De bedste valg er som regel dem man har truffet bevidst, efter man har undersøgt sagen og forskellige vinkler på den.

 

I Favn for folket J

Når det er sagt, så håber jeg, at I Favn bliver folkeeje og at I Favn bliver noget man diskuterer i mødregruppen. Jeg håber også at I Favn-indgangsvinklen til børn bliver en fundamental bestanddel i det offentliges rådgivning; hos sundhedsplejen. Ja, faktisk drømmer jeg om at I favn-ideer kommer til at gå igen i hele tilgangen til børn i vores samfund, i institutioner, i skolen osv. osv.

 

I Favn Danmark en start

Nu har jeg i hvert fald startet med at udarbejde denne hjemmeside. Hvor andet ikke fremgår, er det mig, der har formuleret artiklerne – men pointerne er naturligvis tyv-stjålet igennem tiden fra AP-bøger, sites, artikler, fortalere, kloge koner og mænd. Siden er ikke perfekt, for så ville den aldrig blive til med mit liv med små børn.

 

God læselyst ! J

 

Dea Dorothea Deleuran