Hvor meget skal man bære? Og hvor længe?
– Om konkrete anbefalinger omkring barnets daglige ophold i slynger, seler m.v. se Guide til brug af slynger.
Dit barn viser vejen
Amning i slyngen
Variation som kodeord – motorik
Søvn
Generelt
Aldersgrænse?
Nogle har fået opfattelsen af at ”ifavn” handler om at bære sit barn konstant – hele døgnet eller ukritisk så meget som muligt. Det er en misforståelse, selvom der for så vidt er en dejlig association til den måde kænguruer bærer deres unger. Men det er ikke meningen (eller muligt) at børn hænger i mors ”lomme” hele tiden og ”passer sig selv”. Denne hjemmeside kan desværre (eller heldigvis) ikke give en fast opskrift på hvor meget det er godt at bære sit barn – ligesom den ikke kan sige, hvad der er for meget og hvad der er for lidt.
Dit barn viser vejen
Hvor meget du skal bære dit barn er der primært én person der kan svare på og det er dit barn. Og så kan du jo også selv have en mening om det. Det er nemlig helt OK at sætte sine egne grænser for, hvor meget man kan orke: Dit barn er aldrig tjent med at man slider sig selv ned! Respekter både dit barns og dine egne behov – og når de er i modstrid med hinanden, så tænk kreativt og prøv at finde andre løsninger, der opfylder barnets behov uden at tære på dig.
Børn er forskellige! Lyt til dit barn og lær dets behov at kende.
Hvis nogen påstår at de bærer deres barn 23-25 timer i døgnet, så kan du godt regne med at de overdriver J (Det gør de måske også hvis de siger 10 eller 14 timer 😉 Det er heller ikke et ideal at bære ”så meget som muligt”, men at opfylde netop dit barns behov for nærhed og kontakt så meget som muligt. I favn handler altså ikke om, at du ikke må lægge dit barn fra dig! Tværtimod har et barn som regel stigende behov for at bevæge sig selv på gulvet, når det begynder at blive mobilt. Igen er det noget du kan mærke på barnet – det vil signalere, når det ønsker at komme ned på gulvet eller har brug for at ligge lidt for sig selv. Når det så er sagt, så har de fleste spædbørn et stort behov for kropskontakt og vil have glæde af at blive båret meget (læs: ”meget” er vel i og for sig mere end du ellers ville have gjort!!!).
Du skal heller ikke tro at selve det at barnet bliver båret er en garant for at du opfylder dets behov. Faktisk kan en bæreslynge nemt gøre det så muligt for dig at ”multitaske” at du negligerer noget af den ro og nærhed via nærvær, som er i mange af de situationer, hvor du måske bare har barnet liggende i slyngen.
Amning i slyngen
F.eks. kan det ikke anbefales at amme for meget i slyngen, hvis det er ensbetydende med at du ikke lader roen sænke sig over amme-stunden: En bære-slynge kan være fantastisk aflastning for skuldre og ryg når du sidder og ammer og det kan give dig bevægelsesfrihed til at række ud efter bog eller en kop the eller give storebror noget at lege med imens du ammer. Den kan også være genial hvis dit barn bliver sultent på vej ned til bussen eller et anden sted!! Men prøv så vidt muligt at lade amningen være en rolig tid uden for mange andre ting der liiiige kan gøres (selvom flere ting er muligt med en bæreslynge).
Variation som kodeord – motorik
Generelt er variation også et godt kodeord for hvordan man kan tænke på at håndtere sit lille barn: Man skal prøve at undgå at barnet sidder eller ligger passivt ”låst” i samme position uden bevægelser. Barnet har godt af at være kropsligt i bevægelse (se meget mere herom i artiklen om ”Hvorfor bruge slynge”; 17 gode grunde til at bruge en slynge). Det er fint at barnet sidder lidt i en skråstol ved middagsmaden og i et auto-sæde, når man kører bil – man skal bare være opmærksom på at man ikke parkerer barnet i disse passive remedier i længere tidsrum. For hovedsageligt har barnet behov for at blive bevæget rundt sammen med dig! I en slynge når du rister morgenbrød og lægger klude på plads, på hoften når du lige henter noget i køleskabet osv. osv. Og i en sækkestol, når du stryger tøj. Osv. osv. Jo mere du tager barnet rundt til de ting du selv laver, des mere variation i bevægelserne bliver der. Derudover oplever barnet verden i det trygge selskab af sin forælder og får masser af sanseindtryk og stimulation.
NB: Vær på den anden side ikke bange for at dit barn bliver motorisk understimuleret af at ligge for meget i slyngen, hvis det er der barnet helst vil være: Din krops bevægelser stimulerer barnets muskler – og sætter dem ”i gang” på en helt unik måde, som det faktisk ikke vil kunne ved at ligge selv! Hvis andre kommer med bekymrende kommentarer kan du godt glemme dem. Undersøgelser viser at ikke-slynge-børn i stigende grad er motorisk understimulerede og f.eks. meget sent kan løfte hovedet, når de ligger på maven (et problem som så vidt vides IKKE er kendt for slyngebørn- barnet for også stimuleret sine rygmuskler når det ligger i vuggestilling i slyngen).
Søvn
Nogle lader barnet sove i slyngen og andre lægger barnet fra sig, når det sover. Det kommer ofte an på hvor længe ad gangen barnet sover og hvor stort barnet er. Det er fint at kunne bruge en længere lur til lidt ”mor-tid” eller tid til at være alene med større søskende f.eks. Det er et behov hos mange kvinder at have lidt tid for dem selv – hvor de har deres krop lidt for dem selv.
Særlige faktorer der kan spille ind
Ofte vil et barn med en traumatisk fødsel og efter-fødsels forløb f.eks. med hospitalsindlæggelse og separation fra forældrene, have et øget behov for kropskontakt.
Større søskende og fuld fart over feltet med deres høje aktivitetsniveau kan give det lille barn behov for ro, som man ikke altid kan tilfredsstille i slyngen. Mange børn begynder desuden fra ca. 5 måneders alderen at foretrække f.eks. at sove middagssøvn i en barnevogn.
Generelt
Ofte sker der en naturlig nedgang i behovet for at blive båret bl.a. fra ca. 5-måneders-alderen. Børn der er blevet båret meget i slynge og er ”fyldt op” med tæt kontakt, kan erfaringsmæssigt begynde at foretrække f.eks. at sove middagssøvn i en barnevogn. Barnet bliver i ”ryk” mere og mere selvstændigt. Barnet vil stadig have perioder hvor det ønsker at blive båret meget og andre hvor det er andre ting der er mere interessante for det.
Nogle kalder I Favn-fasen for den 2. graviditet – barnet er 9 måneder inde i morens mave og 9 måneder udenpå. Der er en biologisk og evolutionsmæssig forklaring, der siger, at menneskebarnet i virkeligheden burde være i moderens liv i 18 måneder, men simpelthen bliver født efter 9, fordi barnets hoved har nået en maksimum størrelse for at en fødsel er mulig hos en kvinde. Hvis man ser på andre dyrearter er det også tydeligt, at deres unger f.eks. kan gå og ikke er så hjælpeløse som menneskebarnet i dets første måneder. Med dette lille kuriosum, skal man dog holde fast i, at man ikke skal hænge sig i antal måneder, men se på ens eget barns individuelle behov.
Hvis du synes I Favn lyder som en god ting, så husk, at det ikke handler om enten – eller. Man kan vælge at bruge det lidt eller meget – lade sig inspirere eller virkelig gøre et nummer ud af det. Det er godt for barnet, hvis du engang imellem vælger at bære det – hvor du måske ikke ellers havde tænkt på det, men derimod havde lagt det i en skråstol eller en barnevogn J Og når du først vænner dig til en slynge f.eks., vil du med højeste sandsynlighed også nyde det meget selv! Spædbarns tiden er så kort og den vender aldrig tilbage – den tid I har sammen; du og dit spædbarn, genudsendes ikke. Det foregående vil du kunne læse som ét bud på svaret til spørgsmålet der bliver stillet i overskriften – hvor meget og hvor længe?. Brug det evt. bare som inspiration.
Aldersgrænse?
Der er ingen regler for hvornår barnet ikke bæres i slynge mere: Størrelse, fysik (både barnets og bærerens!), barnets evt. særlige behov er som regel afgørende – lad det aldrig være omgivelserne der dikterer, hvornår I ikke vil bære barnet mere, det er kun jeres egen familie, der kan afgøre det. I kender jer selv og jeres barn bedst. Normalt sker det helt glidende og måske uden at I rigtig bemærker det. Pludselig en dag har I måske bare ikke haft brug for slyngen i noget tid. Præcis ligesom når børn bæres på alle mulige andre måder f.eks. i forældrenes arme. Husk at slyngen til større børn kan være en fantastisk aflastning i situationer, hvor man alligevel ville bære barnet – men hvor slyngen gør det betydeligt mere bekvemt for barn og bærer.
Se om de konkrete anbefalinger for hvor længe af gangen dit barn skal befinde sig i slynge, sele m.v. i Guide til brug af slynge her på siden.
(D. Oktober 2005)
Navler og nattesøvn
Da vores datter kom, var det pludselig mere virkeligt og mere relevant: Hov, hvad gør man med navle-stumpen og hvad, når det ikke fungerede med søvnen? Opdragelsen – den starter vel, før man næsten er klar over det..! Stort og småt. Nogle spørgsmål fandt jeg nemt svar på – f.eks. det om navlestumpen (den skal man ikke gøre noget ved – den falder af af sig selv). Andre var lidt sværere at få et godt svar på; f.eks. søvnen: Jo, der var et bud fra sundhedsplejersken, som jeg BESTEMT ikke ville udsætte mit barn for. Det var noget med at forlade hende mens hun græd i længere og længere intervaller, så min 8 mdr. gamle pige ville lære, at hun ikke kunne ”køre rundt med” sine forældre. Det var ikke sådan jeg ville se mig selv som forælder – og slet ikke sådan jeg så min datter – så jeg ledte lidt på nettet: Og på baby-siderne stod der til min store forbavselse nogle ting i lidt samme dur. I hvert fald var det først på en amerikansk side, jeg fandt nogle rigtig brugbare råd ( www.askdrsears.com ).
Jeg tror, det var dér jeg for alvor syntes, at der manglede et dansk alternativ til den almindelige ”rådgivning” på nettet omkring spædbarnspleje, børneomsorg og opdragelse.
Stiftelse af I Favn Danmark 2004
I foråret 2004 stiftede jeg så I Favn Danmark. Først og fremmest er I Favn Danmark en hjemmeside; en begyndende baby-portal – uafhængig af andre interesser end babyens og forældrenes: Et sted hvor man kan søge efter – og læse gode ideer og inspiration til sin omsorg for børn. Jeg har forsøgt at starte lige præcis det baby og børne-site, som jeg selv ville have ønsket var der, dengang jeg havde brug for det. Og jeg har stadig brug for det: Nu har jeg to børn og de er snart begge over baby-alderen og så er der nye spørgsmål, der dukker op hos mig. Dem kan jeg ikke svare på endnu, så jeg håber andre vil bidrage til siden på dette punkt især..
Siden er under stadig udvikling og jeg håber den kun er i sin spæde start og at andre derude – brugere, forældre og ”eksperter” – vil bidrage til at siden bliver så spændende, informativ, livsbekræftende og sjov, som man kunne drømme om.
Anbefales til veninden
Jeg håber, at I Favn Danmarks side vil blive den portal, man anbefaler veninden at kigge ind på, når hun skal have barn! … Og når barnet er der, og hun ikke har tid til at hente moppedrenge på biblioteket om psykologi m.m. Det er virkelig mit ønske at den blide, empatiske indgangsvinkel til børn når at blive – i hvert fald en oplyst valgmulighed – for alle kommende og nybagte forældre.
Fornuft og Følelse
Og så håber jeg, at teksterne på siden kan sætte tanker i gang! Forældreskab er en dynamisk proces, der hele tiden udfordrer én og kræver at man overvejer, hvad man selv tror på. De bedste valg er som regel dem man har truffet bevidst, efter man har undersøgt sagen og forskellige vinkler på den.
I Favn for folket 🙂
Når det er sagt, så håber jeg, at I Favn bliver folkeeje og at I Favn bliver noget man diskuterer i mødregruppen. Jeg håber også at I Favn-indgangsvinklen til børn bliver en fundamental bestanddel i det offentliges rådgivning; hos sundhedsplejen. Ja, faktisk drømmer jeg om at I favn-ideer kommer til at gå igen i hele tilgangen til børn i vores samfund, i institutioner, i skolen osv. osv.
I Favn Danmark en start
Nu har jeg i hvert fald startet med at udarbejde denne hjemmeside. Hvor andet ikke fremgår, er det mig, der har formuleret artiklerne – men pointerne er naturligvis tyv-stjålet igennem tiden fra AP-bøger, sites, artikler, fortalere, kloge koner og mænd. Siden er ikke perfekt, for så ville den aldrig blive til med mit liv med små børn.
God læselyst ! 🙂
Dea Dorothea Deleuran