8 idealer for Attachment Parenting Børn i skolealderen
– At blive velinformeret om dit barns udviklingsmæssige og kognitive niveau.
– At blive ved med at give følelsesmæssig opmærksomhed.
– At stræbe efter optimal fysisk sundhed.
– At bevare den tætte kropskontakt.
– At udvikle og bevare positive rutiner omkring søvn.
– At være til stede og tilgængelig for dine børn.
– At opdrage blidt og positivt.
– At skabe balance i dit familieliv.
1. At blive velinformeret om dit barns udviklingsmæssige og kognitive niveau
- Lær om de normale menneskelige udviklingsstadier og om de forskellige temperamenter børn har.
- Få forståelse for dit barns måde at lære på (visuel, auditiv, kropslig osv. Howard Gardeners bog ”Mange intelligenser” beskriver disse forskellige måder at lære på).
- Dine forventninger til dit barn bør være svarende til barnets udviklingsstadie.
- Undersøg alle muligheder indenfor skole og uddannelse, så de passer bedst til dit barn og jeres familie.
- Vær dit barns advokat og overvåg hans / hendes skoleerfaringer og oplevelser.
- Støt op om dit barns naturlige lyst til at lære ved at hjælpe dit barn med at udvikle interesser.
2. At blive ved med at give følelsesmæssig opmærksomhed
- Respekter og anerkend dit barns humør og følelser.
- Se verden gennem dit barns øjne. Børn opfatter situationer anderledes og tænker ikke på samme måde som voksne. Prøv derfor at holde dine forventninger svarende til dit barns udviklingsstadie.
- Hjælp dine børn med at sætte ord på deres følelser; ” Du er vred fordi du gerne vil lege og det er tid til at gå nu.”
- Skab et miljø hvor dit barn føler sig tryg ved at give udtryk for sine følelser. Det kan du f.eks. gøre ved at lytte og sørge for ikke at overreagere.
- Prøv at holde kommunikations-linien åben uanset hvordan dit barn opfører sig. Det bedste du kan gøre for at hjælpe dit barn igennem svære tider er at bevare kontakten. Hvis du har svært ved at håndtere dit barns opførsel kan det måske være en hjælp for dig at søge professionel hjælp.
3. At stræbe efter optimal fysisk sundhed.
- Etabler og vedligehold sunde spisevaner. Hvis du starter med sunde fødevarer tidligt, vil dit barn være mindre afvisende overfor disse fødevarer senere. Du kan finde sunde alternativer til junk food i de fleste helsekost forretninger og almindelige supermarkeder.
- Hvis det er nødvendigt, må du ændre dine egne spisevaner; du er dit barns rollemodel.
- Undersøg alle aspekter af sundhed vedrørende dit barn incl. vaccinationer, vitaminer og andre anbefalinger lavet af sundhedspersonale og læger, så du kan træffe et informeret valg.
- Udøv sunde motionsvaner og sørg for at dit barn har rigeligt med muligheder for fysisk udfoldelse.
4. At bevare den tætte kropskontakt
- Varm og kærlig berøring er vigtig, uanset hvor gammelt barnet er.
- Demonstrer din kærlighed med knus og kys.
- Når drenge bliver ældre vil de måske modsætte sig hengivenhed, men de har måske ikke noget imod et klap på ryggen, at få masseret skuldre eller lignende.
5. At udvikle og bevare positive rutiner omkring søvn
- Ældre børn kan måske stadig godt lide en kort puttetid med deres forældre, før de skal i seng.
- Lav rolige rutiner i tiden før sengetid, så som et bad, læse historier i sengen eller en stille snak om dagen der gik.
- Prøv at have faste sengetider specielt på skoledage.
6. At være til stede og tilgængelig for dine børn
- Børn har stadig behov for, nyder og ønsker deres forældres tilstedeværelse og tilgængelighed.
- Når du er til rådighed føler børn sig trygge, passet på og sikre. Forældre skal huske at fysisk til tilstedeværelse ikke er nok. Aktiv lytning, øjenkontakt og at kende dine børns venner vil hjælpe med til at gøre kommunikationen mellem jer god.
- Arbejdende forældre skal undgå at gøre deres børn til ”nøglebørn” og finde pasning til dem efter skole.
7. At opdrage blidt og positivt
- Børn, der er i følelsesmæssig tæt kontakt med deres forældre, stoler på dem og elsker dem, er generelt lettere at opdrage.
- Børn, der har en tæt kontakt, er motiverede indefra til at glæde deres forældre det meste af tiden.
- Vær en aktiv lytter.
- Ved at bruge naturlige eller logiske konsekvenser lærer dit barn mere effektivt end ved at blive straffet.
- Børn kommunikerer ofte deres følelser via deres opførsel. Prøv derfor at forstå, hvad dit barns opførsel fortæller dig. Ved at prøve at se verden gennem deres øjne viser du dem, hvad empati er. Ved at hjælpe dit barn til at tænke på og forstå, hvad andre føler, vil du fremme empati.
- Husk, at det ultimative mål for opdragelse er, at hjælpe børn med at udvikle indre selvkontrol og selvdisciplin.
8. At skabe balance i dit familieliv
- Overdriv ikke fritidsaktiviteter.
- Giv dit barn noget fri tid. Lad være med at skemalægge hvert minut af dit barns tid. Børn kan godt lide at have tid til at være hjemme, læse, have venner på besøg, snakke, spille spil og være kreative.
- Spis jævnligt sammen som familie. Dette er en vigtig tid, der hjælper med at genskabe kontakten efter en travl dag.
- Understreg overfor dine børn vigtigheden af familie-tid og familietraditioner, ligegyldig hviken type familie du har. Hvis forældre signalerer, at familie-tid ikke er vigtig, så vil børnene heller ikke sætte pris på det.
- Hvert enkelt barn har brug for individuel tid sammen med en eller begge forældre. Sæt jævnligt tid af til lidt alene-tid til hvert af dine børn.
- Lav specielle familieaftener som f.eks. en spilleaften, en filmaften eller en musikaften. De fleste børn vil se frem til disse særlige aftener.
- Forældre har brug for at pleje dem selv og deres forhold. Når børnene bliver ældre udvikler tillidsfulde forhold med venner og familie uden for den nærmeste familie, får forældrene flere muligheder for at få tid sammen alene. Forældre kan også udvikle deres egne hobbyer, interesser eller lave frivilligt arbejde som har været på ”stand-by”, mens deres børn bar små. Vær et eksempel for dine børn og inddrag dem, hvis det er muligt.