Søskende uden jalousi?

Søskende uden jalousi?

Søskendejalousi er en meget normal ting. Det er nok også vel ambitiøst at forestille sig et søskendeforhold helt uden. Men det er helt sikkert, at man ikke behøver se det som en nødvendig læreproces eller et nødvendigt onde, når søskende strides og konkurrerer så hele familien er ved at blive slidt op. Børn der er vokset op med stærk og tæt kontakt til forældrene har efter sigende mindre tilbøjelighed til at være jaloux…

 

At være sammen med andre mennesker

At få en søskende og at have søskende i det hele taget er et barns første og måske endda bedste mulighed for at lære at være sammen med andre børn på. Børn får erfaringer med at være sammen med andre mennesker på godt og ondt, når de har søskende. Som forældre har I en enestående chance for at give børnene nogle af de redskaber, der kan være nyttige i relationer – de vil kunne bruge dem resten af livet!

 

Giv masser af plads til store følelser

Det er vigtigt at man som forælder kan rumme de vrede følelser der er i barnet – også dem der er rettet mod et andet medlem af familien. Børn er ofte meget tydelige i deres sprog – når broren virkelig er dum skal han ”dø” eller hakkes i småstykker. Vi kan være tilbøjelige til at blive lidt forskrækket over sådanne stærke ord, fordi man som voksen aldrig ville bruge dem, men for et barn er det logisk nok og et billede på nogle følelser. Se det som en hjælp til at forstå barnet. Kom barnet i møde med forståelse og hjælp det med at sætte ord på følelserne – at når hun ønsker sin bror død er det fordi hun er vred og det er helt OK. Mor/far kender også godt til at være vred. Prøve ikke at fej det ind under gulvtæppet eller på anden måde få det til at gå væk. Giv det plads til at fylde – så går det helt af sig selv over, fordi barnet kommer igennem følelsen og derefter er i stand til at tage i mod sin bror med kærlighed igen.

 

Du må ikke slå

Som med alt andet på denne hjemmeside handler også dette afsnit om empati og blidhed. Om at man som forælder går foran ved sit gode eksempel. Når man skælder et barn ud fordi det slår sin bror lærer man det ikke, at det ikke skal slå – man lærer det at skælde ud og fordømme. Groft sagt. Det betyder ikke at man ikke må have følelser omkring at se sine børn slås eller at man ikke vil have vold i sin familie. Det kan man sagtens fortælle uden at skælde ud eller fordømme det barn der krænker. 2 børn der slås skal behandles omsorgsfuldt: Tag dem begge på skødet; trøst det barn der er blevet krænket og giv det barn der slog et ekstra vigtigt kram – for dét man nemt glemmer at spørge om i en ophidset situation er måske: ”Orv, der blev du vred, hva´; Hvad skete der? Har din bror gjort noget du ikke kunne lide?” Ingen af børnene har haft lyst til at situationen udviklede sig til vold – børn nyder aldrig vold og ofte skader det deres selvfølelse, når de har udøvet vold. Stop vold øjeblikkeligt og fortæl at du/I ikke vil have at man slår hinanden. Og hjælp barnet til at finde andre måder at udtrykke følelser på end ved vold f.eks. ved hjælp af ord eller fysisk mod en pude. Giv altid barnet et alternativ, når der er noget du ikke vil have det skal gøre.

 

Konfliktmægling

Man kan prøve at indgå som konfliktmægler, hvis børnene ikke selv kan løse deres konflikter. Som konfliktmægler skal man forsøge at:

 

1. Hjælpe begge børn til at få sat ord på deres oplevelse og følelser.
2. Støtte begge børn uden at tage parti.
3. Hjælpe dem til (selv eller i samarbejde med den voksne) at finde en løsning der imødekommer dem begge; hvor de begge ”vinder”.

 

En verden fuld af kreative løsninger

Umiddelbart ser mange situationer ud til at være gået i hårdknude ved første øjekast – børnene slås f.eks. om én ting – én bold – som de begge vil have og som man ikke kan dele ”lige over”. Man kan være tilbøjelig til at fokusere på ”retfærdighed” eller forsøge at ”dele sol og vind lige”.

 

Men der er en anden måde man kan tænke på. Ved at spørge ind til konflikten kan man finde ind til de underliggende og virkelige behov og følelser hos børnene, som måske giver anledning til den konkrete konflikt. Somme tider handler konflikten om noget andet mellem børnene, som man måske kan hjælpe med at sætte ord på. Andre gange kan man afdække behov og ønsker, sådan at man sammen med børnene kan finde en helt særlig og original løsning på et problem, der tilfredsstiller dem begge. Måske vil den mindste kun have bolden, fordi hun vil være med til at spille – måske vil den ældste gerne spille med sin lillesøster, hvis han får lov til at skyde og hun står på mål. Hvis man går ned i børnehøjde viser der sig en hel fantastisk verden af kreative løsninger på problemer – som regel kan de selv komme med de mest originale forslag, når man lærer dem om denne form for konfliktløsning. De får et redskab for livet. Og samtidig føler de sig set som dem de er med de behov og følelser de har.

 

Ellers er det god at have de følgende budskaber i baghovedet, når man har mere end ét barn. De er kopieret / inspireret efter bogen ”Søskende uden Jalousi” af Adele Faber og Elaine Mazlish. Bogen kan anbefales – den er let læst og indeholder masser af konkrete forslag til løsning af dagligdags konflikt-situationer.

 

 

– Modstå fristelsen til at drage sammenligninger. Hver gang du sammenligner ”måler” du det ene barn i forhold til det andet og lægger grobund for en konkurrerende tankegang. (Det er umuligt helt at undgå, men vær bevidst om, at det ikke er de signaler du sender til børnene).

 

– Børn behøver ikke blive behandlet ens; de har behov for at blive behandlet som noget specielt.

 

– Ingen må låse et barn fast i en rolle – hverken forældrene, barnet selv eller søskende.

 

– Børn med problemer behøver ikke at blive betragtet som problembørn (– de har derimod behov for at deres frustration bliver accepteret; at det, de har opnået bliver værdsat, selvom det ikke er perfekt og hjælp til at finde løsninger).

 

 

De voksnes ansvar

Det er de voksnes ansvar, hvilket følelsesmæssigt klima der er derhjemme. Hjælp børnene til at finde en god måde at være sammen på – og lad dem så selv finde ud af resten. Søskende har en helt unik mulighed for at få en ”ven for livet”, mulighed for at lære et menneske der er vidt forskellig fra dem selv at kende på rigtig tæt hold. Men ligesom med alle andre mennesker kan ingen tvinges til at være glade for hinanden – som forældre kan I kun gøre det muligt og sandsynligt at de bliver det.