Må jeg få mit barn med hjem?

Lad os til at starte med se på den rolle som myndighederne spiller i forhold til en helt almindelig nybagt familie… Et lille hverdagsdrama udspiller sig et sted i Danmark: (Advarsel: Overdrivelser kan forekomme).

 

Må vi få vores barn med hjem nu? 

Først kommer den højgravide kommende mor ind på hospitalet og der sørger personalet for, at barnet kommer vel til verden. Det er faktisk deres ansvar, når hun træder ind på hospitalets grund -kvinden skal så at sige i hovedsagen lægge krop til og manden behøver vi slet ikke nævne. Derefter – når hospitalet kan stå inde for at “varen” er i orden og er så mangelfri, som de nu kan levere – så overdrages barnet til forældrene og de kører typisk hjem med det. Forældrene skal have ”lov” til at tage deres barn med hjem – ellers er det på eget ansvar.

 

Sundhedsplejersken kigger forbi…

Efter et par uger måske kommer sundhedsplejersken og moren har sørget for, at der ikke er alt for rodet, men hun er alligevel lidt bange for om SP´en vil anmelde hende for et eller andet eller kan se et eller andet ved hendes moder-præstation, der ikke er helt i top. SP´en har sin lille “bog” med, som hun skriver i og hvor moren meget grundigt læser hendes kragetæer og ånder lettet op, da hun ikke kan se andet end et par enkelte anmærkninger om den fremtidige pleje: “Hold gode pauser mellem amninger” eller den slags. Hun bliver selvfølgelig helt i vildrede, da hun taler med veninden i mødregruppen, der havde fået anmærkningen: “God kontakt mellem mor og barn”… og en anden hun kender havde fået “Barnet stortrives og spiser godt”… Hvad med hendes kontakt?! Og hendes barn?!! Hun ved godt med hovedet, at SP´en ikke er Gud og at hendes besøg kun varede 23 minutter, men tvivlen har alligevel mejslet sig ind i hende… Er hun og hendes barn gode nok?

 

Lægen vejer og måler…

Heldigvis skal hun både fremvise barnet for lægen, når det er 5 uger, 3 og 5 måneder og igen i 1-årsalderen og 15 måneder, så virkelige skjulte defekter ved barnet skal nok blive opdaget – hellere før end siden! Og vægtkurver tegnes sirligt ind på grafer på lægens PC, så man kan se at lille Olfert ikke bliver en gnom og at Virgina ikke bliver overvægtig som voksen som følge af baby-fedme. Kurverne viser med stor tydelighed enhver afvigelse fra gennemsnittet og selvom lægen siger, at det er OK, så så man jo selv at kurven “knækkede” lidt forkert et sted…

 

Pyha, ikke?! Selvfølgelig temmelig karikeret, men alligevel… Er der nogen der kan genkende noget? J De fleste mødre kan nok…

 

Myndigheder og autoriteter

Eksemplet til at starte med kører lidt plat på os gennemsnits-forældres naturlige usikkerhed eller uselvstændighed om man vil, som indtræder når man skifter rolle til ”Forælder” uden forudgående erfaring og måske minimal viden om børn. Men det rejser en væsentlig problematik: Den rolle som myndighederne spiller for en standard, gennemsnits-nybagt familie er ofte stor eller for tung, hvis man ønsker at støtte forældrenes tillid til deres selvstændige og intuitivt baserede evner til at være mor og far. En for stor del af den indvilligede ”indgriben” i forældrenes sfære kan risikere at fremstå som bedrevidende og formindske troen påegen kompetence, og i værste fald kan den virke umyndiggørende. I bedste fald gør den forældrene mindre selvstændige, hvilket igen er noget moderne forældre skydes i skoene at lide af – uselvstændighed. Selv forholdsvis selvstændigt og kritisk tænkende mennesker falder nemt i den tro at ekspertiserne ved bedst… hvilket de jo faktisk også typisk gør på deres felt i hvert fald. Men forældrenes ressourcer og særlige fornemmelser er uvurderlige -ingen kender barnet end forældrene selv!

 

En fidus med økonomi i

Der hvor kræfterne med fordel kan lægges er ved at støtte nybagte forældre til egen kompetence. Hvad forældrene vil kunne vinde i succesfuldt påtaget ansvar og selvtillid vil det offentlige sundhedssystem spare i spildte opkald til læger, jordemødre, sundhedsplejersker, alarmcentraler og lægevagter – bare for at nævne eksempler med økonomi i. Forældre skal lære at tro på deres egne evner til at få børn! Føde dem, passe dem, opdrage dem, se på dem om de er sunde, raske og i trivsel… For det kan de nemlig godt!

 

Egoister og serviceorganer

Dette mål nås ikke særlig godt ved hjælp af ”ekspertlitteratur”, der dunker forældregenerationen i hovedet med eksempler på, hvor forkert de er tilbøjelig til at gribe børneopdragelse an på, eller ved at medier udråber forældre til at være egoister eller serviceorganer, forkerte eller inkompetente. Det må være et ideal, at al argumentation, debat og rådgivning omkring børn tager udgangspunkt i den GODE forælder, der af kærlighed vil børnene det bedste, da man ved dette rammer kernen i alle forældre. Derudover må et mål være, at der ved hver enkel påstand også tilstræbes at være en begrundelse for rådet eller synspunktet – Dette fremmer nemlig forældrenes selvstændige forståelse og stillingtagen og gør det muligt at vælge mellem forskellige ekspertudsagn og tilegne sig sin egen opdragelsesform. (Selv)sikre og tilfredse forældre giver tryggere børn.

 

Hvorfor skal man praktisere intuitivt forældreskab? – Tro på dig selv!

I Favn Danmark ser det som alt afgørende, at de nybagte forældre og forældre i det hele taget støttes i at bruge deres intuition, sunde fornuft og medfødte evner til at være omsorgsperson: Du kender dit barn bedst! – selvom det ikke nødvendigvis føles sådan, når man står med sin nyfødte i armene for første gang. Læger har ”kun” deres fag – de har ikke forældrenes særlige kontakt med – og fornemmelse for barnet. Derfor er forældrenes fornemmelser en livsvigtig ressource, som også svangre- barsels- og sygehussystemet kan udnytte mere optimalt.

 

Når sygehusvæsenet indtages af raske

I Favn Danmark støtter en grundlæggende og oprigtig tillid til forældrene, som er dem der har ansvaret for deres barn, formelt som reelt og med hjerte, intuition og fornuft. De offentlige tilbud bør bygges op omkring denne forudsætning, da det er forudsætningen for et reelt samarbejde mellem person og system.

 

Vores ønske er at samspillet mellem forældre og det offentlige apparat i forhold til svangreomsorg, fødsler og sundhedspleje skal baseres på et reelt samarbejde, hvor det offentlige system stiller en række tilbud om hjælp til rådighed, hvis der er brug for det. Rutinemæssige undersøgelser f.eks. er ikke til for familiens skyld – de er i deres rutinemæssige karakter til for at effektivisere systemet. I rutineundersøgelser er der muligvis endvidere en tendens til, at den reelle oplysning om undersøgelsen og understregelsen af, at det reelt er et tilbud – som man af hensyn til systemets effektivitet forudsætter at forældrene ønsker – forsvinder i arbejdsbyrde og brugerens overblik.

 

Det er I Favn Danmarks målsætning at støtte op om, at der gives kommende og nybagte forældre grundig, nøgtern og objektiv information, der ikke er baseret på risiko-fokusering, skræmme-billeder eller det modsatte – skønmalerier. Det er altafgørende for forældrenes beslutninger og ansvar for deres barn, at de får tilstrækkelig information. Det er altid et område der bør prioriteres højt og hvor der ofte er ting der kan gøres endnu bedre.

Gravide, fødende og deres børn bør som udgangspunkt både formelt og reelt ses, behandles og opfattes som potentielt raske – ikke potentielt syge.

 

I Favn Danmark lægger op til endnu større vægt på tæt kontakt mellem forældre og barn lige fra fødslen. Det er glædeligt, at der på fødegange m.v. virkelig gøres en helhjertet indsats for at lægge op til den fysiske og psykiske kontakt mellem forældre og barn lige fra start. Den fysiske kontakts direkte helbredende og livgivende virkning er fuldt ud anerkendt f.eks. i kænguru-behandling af for tidligt fødte. Ligesom dens psykologiske betydning for barnets start på livet er anerkendt indenfor psykologien.

 

I stigende grad efterspørges der patientordninger, hvor den nybagte far ikke bliver sendt hjem umiddelbart efter en sygehusfødsel. Det er en oplagt mulighed for sygehusene i stigende omfang at benytte faren som en hjælper og omsorgsperson og optimalt lade al pleje ske af faren og moren fra den nyfødte ser verden. Det er en tid af stor betydning og hvor faren vil kunne danne en uvurderlig kontakt til sin nyfødte, f.eks. imens den nybagte mor får hvilet sig efter fødslen eller efter evt. operation.

 

I Favn Danmark støtter også en optimering af hjemmefødselsordninger og en øget information om de muligheder, der er for at føde hjemme. Det er ikke kun for hippier og spirituelle – hjemmefødsel er et reelt, absolut lige så sikkert og udmærket valg for rigtig mange fødende – også 1.gangs fødende! Igen bør der støttes op om den gravide med en normal graviditet og gives opbakning i, at hun naturligvis er i stand til at føde – faktisk er hun skabt til det. Ingen fødende skal føle sig presset til hverken hjemme- eller hospitalsfødsel, men skal støttes i at undersøge og mærke efter, hvad der er det rigtige for hende og hendes familie. Rådgivning til fødende skal både inden, under og efter fødslen være så neutral som muligt og anbefalinger gives med stor forsigtighed, ydmyghed og med behørig opmærksomhed på den gravides egen kropsfornemmelse. I Favn Danmark vil undersøge den økonomiske besparelse, der utvivlsomt må være ved en øgning af antallet af hjemmefødsler.

 

Sundhedsplejen er et særligt tilbud og kapitel for sig, hvor I Favn Danmark også gerne så en overordnet ”I-Favnifisering” af rådgivningen: Værdierne under I Favns paraply er anerkendt af nyere tids psykologer, pædagoger, jordemødre m.v., men der er mistanke om, at sundhedsplejen muligvis er lidt ”bagud” i forhold til f.eks. barselsgangene med at tale for I Favn-værdierne. Mest af alt er det I Favn Danmarks ønske, at der skabes oplysning om, at der i sundhedsplejerske-tilbudet er tale om et meget værdi-og holdningspræget område omkring håndtering og omsorg for børn: Der skal fokus på, hvilken del af rådgivningen der er klinisk / medicinsk sundhedspleje, og hvilken del der mere kan betegnes som ”opdragelse”, psykologi og omsorg. Det væsentlige er, at modtagerne – brugerne af tilbudet om sundhedsplejerske i hjemmet f.eks. – er helt på det rene med, hvilken type rådgivning der er tale om og på dette grundlag selv kan tage stilling. I Favn Danmark anerkender, at der i et vist omfang er tale om subjektiv rådgivning fra den enkelte sundhedsplejerske, men støtter i givet fald en information og åbenhed omkring netop, når dette er tilfældet.

 

I Favn Danmark v.

Dea Dorothea Deleuran