Kejserens nye klæ’r

Af Kathrine Bergman Skov

Mange ifavn-iagttagelser er hentet i traditionelle kulturer. Her bæres børn i slynger, som det naturligste i verden. De ammes, for det gør man bare. Der er traditioner i forbindelse med fødselsforberedelse og efterfødsel, såvel som det er helt normalt at sove sammen. Hyppige og langvarige adskillelser bliver det heller ikke til, for baby er på sin mor så godt som altid.

Ved første øjekast kan det godt virke som en temmelig eksotisk coktail, da iagttagelserne som regel stammer fra traditionelle kulturer under fjerne himmelstrøg. Set i tilbageblik er der også iagttagelser at gøre på vore breddegrader. Hvad gjorde familierne indtil barnevognens indtog i midten af 1800-tallet – og hvad med fødslerne før det i midten af 1900-tallet blev almindeligt at føde på klinik?

Det der adskiller fortidens kvinder og de traditionelle kulturer fra os er, at de ikke har haft så mange valg i forhold til graviditet, fødselsforberedelse, tæt kontakt osv. Det har i bund og grund handlet om nødvendigheder betinget af situationen, ligesom folketro og religion har haft indflydelse på skik og brug.

Det der skaber en rød tråd gennem alle tider og kulturer er mødres – og fædres – kærlighed til deres afkom. Ønsket om at ville barnet det bedste, har ikke kun holdt liv i traditioner gennem generationer, men har også været traditionernes banemand. Her har vi i dag den fordel, at vi med videnskaben i ryggen, kan skue til traditionerne og vælge alt det ud vi selv tror på er det bedste for vores børn.

Kejseren sendte bud efter det bedste klæde og de bedste skræddere. Alt i den tro på at få det bedste. Spørgsmålet er om han virkelig blev taget ved næsen, da han endte med at gå nøgen rundt blandt sit folk. Måske var det i virkeligheden hans eget hud og hår der var det bedste klæde af alt. Båret af alle mennesker til alle tider og alle steder.

Når drengen kunne afsløre kejserens nøgenhed, havde han ikke kun mod til at udfordre kejserens blindhed for egen forfængelighed. Han åbnede også muligheden for at drage den iagttagelse, at kejseren i sin oprindelighed var smukkere, end tusind skræddere kunne gøre ham. Omend et menneske kunne være nøgent fordi det ikke kendte til andet eller fordi det ikke havde råd til tøj.

Afsløringen af I Favn som gammel vin på nye flasker er ligeledes en fremragende mulighed for at hente inspiration i årtusinders skikke og traditioner. Selvom børn er blevet båret og ammet mm. fordi der ikke var andre muligheder, så har vi i dag videnskabelige begrundelser for at gøre meget af dette. I et konsensus af traditioner, oprindelighed og videnskab opstår I Favn og i stedet for at le af kejseren, kan folket med ro i sindet selv smide tøjet.

Kathrine Bergman Skov

Medstifter af middelalderselskabet Lancearii
katsor@mail1.stofanet.dk