Hvad skal din baby spise?

Hvis du ikke kan finde rundt i junglen af gode råd om vitaminer og kosttilskud er her en lille manual – både til dig og din baby. Her kan du selv tage stilling til en dynge af dråber, tilskud og anbefalinger. Der er også nævnt madvarer der kan give barnet uro, dårlig nattesøvn eller direkte kolik, samt hvilke fødemidler der kan give overfølsomhed og bør undgås til det lille barn.

 

Hvis du har tilføjelser, opdateringer eller er uenig i noget der står skrevet, må du vældig gerne sende os et par ord, så vi kan holde manualen ajour efter brugernes behov, viden og erfaringer.

Send e-mail til: Redaktion@ifavndanmark.dk

 

Indhold:

Fødemidler der bør/kan undgås

Begyndermad

Vitaminer og tilskud

Ammende mor

Fødemidler der kan give uro / ondt i maven / kolik-smerter

 

0-6 mdr. – Modermælk er sagen: Det første halve år kan din baby leve af din modermælk alene. Nogle synes deres barn har behov for mere end modermælk fra de er omkring 4-5 måneder, og så kan man overveje at begynde på fast føde tidligere. Man kan vente med at introducere mad før man synes det er virkelig nødvendigt, hvis det er før 6 måneders alderen, da dette forebygger udvikling af allergi: Dit barns mave skal stille og roligt og gradvist præsenteres for fødemidlerne og der er ingen grund til at udfordre dit barns system mere end nødvendigt i den første tid. Du er måske stødt på nogen der rasler med advarsels-trommen og advarer om, at man risikerer at ”forpasse” tidspunktet for barnets interesse i at gå i gang. Dette kan man – hvis det overhoved indtræder – ligeså godt kalde, at man venter på det næste rigtige tidspunkt at introducere mad på. Vær vis på at din 10-årige spiser mad og ikke kun drikker mælk J Modermælk er og bliver en uovertruffen ernæring for det lille barn, og du kan være sikker på at det får sine nærings-behov opfyldt på bedste vis. Endnu er det ikke lykkedes at ”kopiere” modermælkens egenskaber endsige gennemskue præcis, hvor mange fordele den har for spædbarnet – men det er utvivlsomt mange.

 

Fødemidler m.v. som det er en god ide at undgå, når den faste føde introduceres:

 

Man kan med fordel vente med at give barnet ko-mælk det første år for at forebygge mælke-intolerance. Barnets behov for mælk kan dækkes ved modermælk eller modermælkserstatning det første år.

 

Nødder bør man være tilbageholdende med de første 2 år, da nødder kan være kraftigt allergene. Overfølsomhed kan også gælde rejer og skaldyr og tomater, som man kan lade være med at give barnet det første leveår – særligt hvis barnet har andre allergier eller overfølsomheder eller er disponeret for det. Honning skal ikke gives det første år pga. risiko for smitte med botulisme (pølseforgiftning).

 

Der er generelt ingen grund til at give det lille barn sukkerholdig mad, før det begynder at være meget interesseret i det. Ideelt set bør sukkerindtaget minimeres de første 2 leveår.

 

Undgå salt i barnets mad i det 1. leveår.

 

(NB. Sukkervand kan virke som smertestillende middel til det spæde barn, hvis det har koliksmerter eller lignende. Der kan anvendes en sukkeropløsning af kogt vand / sukker. (1 spsk. Sukker til 1 dl. Vand og der kan gives et par teskefulde af opløsningen).

 

Følgende madvarer kan på nogle børn virke (for)stoppende: Ris, banan, rugbrød.

 

Begyndermad:

Hirse f.eks. i form af vælling eller grød er god begynder-mad, da det er basisk ligesom modermælk for øvrigt. Havregrød er meget næringsrigt og kan bruges fra 6 mdr. Giv 1 ting af gangen til at begynde med og gå stille og roligt frem: Lad barnet vænne sig til nye fødemidler gradvist. Med introduktion af en enkelt ny ting af gangen er det til at regne ud, hvis barnet reagerer negativt / allergisk på et fødemiddel.

 

Grødvarianter og andet kan købes i økologisk / biodynamisk form. På grød-poserne kan man i øvrigt se, hvornår de kan introduceres: Start med de typer, der kan anvendes fra 4 mdr. Mosede kogte grøntsager er også godt f.eks. gulerod, kartoffel, rodfrugter i det hele taget, selleri, broccoli (giver mindst luft-dannelse, hvis det koges let – blend evt. broccoli, hvis den er svær at mose).

 

Selv habile kokke kan få lidt sved på panden, når de pludselig står overfor genren ”baby-mad”, fordi det ikke er noget man laver normalt. Men når du først kommer ind i det er det ufattelig nemt: Det handler om at finde de ingredienser, man vil give og så tilberede dem så simpelt som muligt. Her er startopskrifterne:

1. Grøntsag(er) – kog i vand – purér med lidt af kogevandet tilsat – afkøles – tilsæt fedstof –spises. (F.eks. selleri/gulerods blanding, kartoffel/gulerod osv. brug fantasien og årstidens grønt).
2. Grød: Læs blandingsforhold på pakken; typisk 1 d. vand til 2 tsk. Grød – rør indtil det koger – simre i 2 minutter – afkøles – tilsæt fedtstof – spises.

 

Fedtstof der tilsættes består i 1 tsk.- 1. spsk. F.eks. blandingsolie (indeholder mange forskellige olier og typer af de gode fedtstoffer), koldpresset olivenolie, rapsolie, tidselolie, usaltet smør. Varier gerne – fedtsyrerne er essentielle for udviklingen af hjernen. Drop alt om fedtforskrækkelse, når det gælder din babys mad. Babyer har brug for en helt anden kost end voksne! Modermælk indeholder også meget fedt.

 

Man kan købe mad på glas – også økologisk. Det kan påstås at være et spørgsmål om rutine, om det ikke er ligeså nemt at lave noget mad og putte det i et glas. (Se ovenstående opskrifter). Det er i hvert fald billigere, friskt! og uden tilsætningsstoffer af nogen art, uden tilsat sukker eller smagsstoffer: Det er godt at lade barnet vænne sig til de smagsoplevelser som ”rigtig” mad og rigtige ingredienser indeholder. Prøv også selv at smag og se, hvad du helst ville spise J  TIP: Hvis du hælder f.eks. glohed grød i et syltetøjsglas og pakker det ind i f.eks. en stofble, så holder maden sig varm / lun længe og du kan servere den direkte efter et par timer senere – uden at behøve at varme op først. Nogle børn foretrækker ”varm” mad.

 

Vitaminer og tilskud:

 

D-dråber: Nogle steder anbefales det at give barnet d-vitamin-dråber fra det er 14 dage gammelt og til det fylder 1 år. Nogle mener ikke det er nødvendigt, hvis barnet får tilstrækkeligt med dagslys, hvorfra det optager d-vitaminet. Behovet for tilskud er i givet fald størst om vinteren. NB. Nogle børn får ondt i maven af dråberne. Man skal også være opmærksom på, at nogle af præparaterne er lavet på kokos-olie, som nogle børn reagerer negativt på.

 

Jern: Det anbefales endvidere af nogle, at give jerntilskud til barnet fra det er omkring 6 måneder og til det er 1 år, for at forebygge anæmi dvs. blodmangel. Fra 1 års alderen skønner man, at barnet optager tilstrækkeligt med jern fra en varieret kost. Andre mener, at det er unødvendigt at give jern-tilskud, da barnet får sit behov opfyldt gennem modermælken: Der er ikke så meget jern i modermælk, men den der er, er til gengæld meget let at optage for barnet – betydelig lettere end diverse tilskudspræparater. Vær opmærksom på at mange modermælkserstatnings-produkter er tilsat jern og derfor vil dække en del af jern-behovet, hvis barnet får modermælkserstatning. NB. Jern-præparater kan give nogle børn ondt i maven og/eller meget luft med uro til følge. Man kan evt. forsøge at give præparatet f.eks. om morgenen, hvis luften generer barnets nattesøvn. Og man kan vælge et præparat, der er forholdsvist skånsomt for fordøjelsen f.eks. Kräuter-Blut. Bemærk at det tilsvarende er tilfældet – at barnet kan få ondt i maven eller luft – ved moderens indtagelse af jern-præparater!

 

Hvis man vælger ikke at give jern-tilskud, kan man evt. få taget en lille blodprøve på barnet (ved prik i fingeren) hos sin læge og få målt barnets blodprocent, hvis man bliver i tvivl om barnet får nok jern. Det er meget sjældent at danske spædbørn lider af blodmangel, hvilket viser sig ved bl.a. bleghed og træthed. Men det er meget vigtigt for barnets udvikling at det ikke lider af blodmangel!

 

Følgende fødemidler indeholder meget jern og kan med fordel gives til det lille barn: Broccoli og andre grønne grøntsager som ærter, bønner mv., abrikoser (evt. tørrede hvis det er udenfor sæsonen), lever (og anden indmad), kød mv. Jern optages bedst ved indtagelse af c-vitamin (citrusjuice f.eks.) samtidig og ikke sammen med kalkholdige fødemidler som f.eks. mælk, der hæmmer optagelsen af jern. NB. Broccoli giver mindst luftdannelse, hvis det er let-kogt dvs. kogt et par minutter.

 

Multi-vitaminer:

Det kan anbefales at give en multi-vitamin fra 1-års alderen, da selv en varieret kost har svært ved at dække vitamin-behovet. Der kan fås vitamin-piller til at tygge med jordbærsmag f.eks. Man bør undgå vitaminpiller der er sødet med kunstige sødestoffer. Vitaminbehovet gælder også for voksne. Grøntsager indeholder formentlig ikke i dag så store mængder vitaminer, at vi kan få dækket vores behov af naturlig vej.

 

Ammende mor: Udover multivitaminpille til mor, far og baby kan den ammende mor vælge at spise et kalkstilskud som kompensation for den kalk der afgives via mælken ved amning. Eller sørge for at indtage mange kalkholdige fødemidler herunder f.eks. broccoli og andre grøntsager. Mælkeprodukter er faktisk ikke det bedste middel til at få kalk – hvilket ellers er en udbredt opfattelse. Evt. kan moren tage tilskud af jern og  folinsyre (indeholdt i f.eks. grønne bælg-ærter) eller andre b-vitaminer. B-vitamin kan have gavnlig effekt på medtaget hår forårsaget af graviditeten. (Især i slutningen af graviditeten bruges store mængder b-vitamin til barnet).

 

Fødemidler der (på nogle børn) kan give uro / ondt i maven / kolik-smerter ved indtagelse enten selvstændigt eller via moderens indtagelse og overførsel til modermælk:

 

Alle fødevarer der giver luft i maven dvs. kål (herunder broccoli), bønner mv.;

Løg og hvidløg

Koffein (kaffe, the, cola, chokolade);

Røgede madvarer (herunder f.eks. bacon, skinker, pølser, evt. færdige pålæg, leverpostej (røget spæk),  osv.;

Citrus-frugter og jordbær

ko-mælk;

tomater, (og andre grøntsager fra natskyggefamilien).

Jernpræparater m.m. – se ovenfor om vitamin-tilskud.

 

Det er meget individuelt, hvad børn reagerer på og hvor kraftigt, så prøv evt. at udelukke potentielle syndere et par dage, hvis der er et bestemt fødemiddel I har mistanke til generer netop jeres barn. Men vær naturligvis opmærksom på ikke at eksperimentere for meget med risiko for mangelfuld kost-sammensætning!