Baby Blues
* Hvad kan man egentlig forvente?
* Drømmebarnet: Svæver alle kvinder på en lyserød sky?
Det bliver så lykkeligt…
Hormonerne
Egen barndom og udvikling
Den hyggelige barsels tid?
Naboens rosenrøde liv med baby
Tilknytning: Hurtig eller langsom ”bonding”?
Depression?
Det bliver så lykkeligt…
Måske har man glædet sig igennem hele graviditeten til at blive MOR. Endelig er fødslen overstået og alt skulle være idyl og fryd og gammen. Man har måske endda forestillet sig det at få et barn som en af de lykkeligste oplevelser i ens liv …. Måske har man gennemgået svære årelange fertilitetsbehandlinger for at få drømmebarnet. Ens baby er velskabt, evt. problemer er minimale…. Man burde da være LYKKELIG! Og så alligevel er det ikke helt som man han forventet. Alle de store lykke-følelser er der måske ikke eller også er de der hver anden dag eller hver anden time og ind imellem er de afløst af total nedtur: Gråd, humørsvingninger, komplet hudløshed, der gør en følsom overfor selv den allermindste bemærkning. Eller man bliver små-deprimeret.
Et vist udsving i følelser er helt normale og faktisk måske en del af naturens måde at ”åbne” en og gøre en så sensitiv, som man har brug for at være i rollen som forældre. Man skal kunne åbne sig og lukke det lille barn ind og man skal kunne lære dets signaler at kende. Som regel er det mest de første dage eller uger efter fødslen, man har så store udsving. Men man skal nok regne med at være blevet mere sensitiv i en betydelig længere periode.
Hormonerne
Når man føder er ens krops indhold af det kvindelige kønshormon østrogen ca. 1000 gange større end normalt. Efter fødslen skal hormonindholdet igen falde og normaliseres til den nye status af ikke-gravid. Dette hormon-fald kan sammenlignes med en lille ”overgangs-alder”. Hvis man er følsom overfor hormonsvingninger vil man helt sikkert også mærke denne. Og ligesom man kan have PMS-syndrom inden menstruation, så kan man også blive følelsesmæssigt påvirket i denne efter-fødsels-periode – bare i et endnu større omfang.
Egen barndom og udvikling
Det er også normalt at komme i kontakt med egne oplevelser og følelsesmæssige minder fra den tid man selv var barn hos sin mor. Det kan skyldes at man selv er gået hen og blevet mor og på den måde har skiftet ”kappe” eller rolle. Det kan også have en del af forklaringen i netop den øgede sensitivitet, som man får når man bliver mor. Måske er det også en del af naturens plan for at skabe gode forældre: Når man kommer i kontakt med sin egen barndom vil man have øget mulighed for at indleve sig i et barns væsen og behov. Man vil også have chance for at bearbejde de ting, der ligger ubearbejdede – få ryddet ud i en bagage som ellers vil kunne tynge ens egen relation til sit barn. Der er et KÆMPE udviklingspotentiale, når man bliver mor. Et psykisk arbejde vil kunne være meget effektfuldt i denne periode på grund af den sensitive tilstand man er i.
Der er derfor absolut ingen grund til at modarbejde eller lægge låg på de svære følelser der kan være i denne periode. Man kan LÆRE meget. Selvom man kan synes, at det lægger en grå sky over ens barselsperiode, som man havde forventet ville være rent solskin, så er der GOD grund til at tage også de svære følelser til sig som ”velkomne”. Og lade dem fylde. Hvis man vælger at undertrykke følelserne risikerer de først at kunne vokse sig store, truende og måske endelig bryde ud i regnvejr i form af en reel depression. At undertrykke, ignorere eller benægte følelserne vil kun gøre, at de kommer til at fylde endnu mere i dagligdagen og lægge en grå tristhed ned over perioden. Hvis du har symptomer på en depression skal du ikke holde dig tilbage for at søge støtte og hjælp – det er vigtigt for både du og barnet – se sidste afsnit.
Den hyggelige barsels tid?
Vi kommer meget nemt til at snuble i vores meget høje forventninger til forældreskab og det at være mor. Det der engang bare var ”noget man gjorde” er nu hævet op til at skulle give én selvstændigt indhold i sit liv i hvert fald i en særlig periode. Barselsperioden som minimum. Men mange oplever måske ikke det indhold eller den tilfredsstillelse som de havde forventet ved at være hjemmegående med sin baby. At have et spædbarn kan indebære mange ting, men som regel er det en stor udfordring….. og måske på måder man ikke havde fantasi til at forestille sig inden man blev mor: Det kan være svært at rumme, når barnet græder og man ikke kan trøste det. Utålmodigheden, når man ikke kan få barnet til at sove, selvom det er træt – og man i øvrigt også selv er helt i bund og trænger til at sove. At man nu er ”bundet” og der er det her lille menneske, der er 100% afhængigt af én. At amningen kan gøre ondt eller tærer på én og at ens krop er forandret…. Måske bekymringen for en lang S-togs-tur med et grædende barn. Eller nervøsistet over at barnet har fået rød numse eller måske ikke virker helt så udviklet som de andre børn i mødregruppen. De praktiske ting som ble-skift m.m. er måske ikke det der fylder mest. Men man kan også opleve at være så træt eller forvirret, at man slet ikke kan beslutte om man skal give barnet sparkedragten på eller det todelte sæt. Det hører med til at være nybagt mor og det er HELT normalt J
Naboens rosenrøde liv med baby
Men så er det naturligvis sådan – som med meget omkring børn – at naboen i hvert fald ikke har de problemer, for hun ser altid 100% lykkelig og ubekymret ud, hver gang man møder hende i vaskekælderen og man taler om, hvor HYGGELIGT det er ”bare” at gå derhjemme. Man kan nemt tro, at man er den eneste, der ikke altid synes det er så sjovt og hyggeligt. Måske griber man sig selv i at glæde sig til at komme tilbage på arbejde – eller man skammer sig over, at man nogle gange bare ville ønske ens baby sov lidt mere. Eller man har skyldfølelser fordi man ved, man spilder den tid man HAR med at bekymre sig om, hvordan det vil gå, når man SKAL tilbage på arbejde. Bare fordi det er tabu, at man kan have mange forskellige følelser omkring sit nye mødre-skab, så er der i hvert fald ingen grund til at være flov over dem. Og man kan ligeså godt se det i øjnene – de er en del af moderskabet for de fleste. JA, det er fantastisk og vidunderligt at blive mor – men det kan også være en hel masse andre ting! Alting skifter hurtigt, når man har små børn – den ene lidt svære periode bliver heldigvis som regel hurtigt afløst af en nemmere og dejligere. Og ligesom børnene ”vokser til” gør man det også som forælder.
Tilknytning: Hurtig eller langsom ”bonding”?
Man skal også huske, at vi alle er forskellige og vil opleve moderrollen forskelligt. Nogle føler en tomhed og skuffelse over, at de ikke oplever den berømte ”kærlighed ved første blik”, når de får deres nyfødte i armene. Men det er ikke altid sådan kvinder ”bonder” med (knytter sig til) deres barn og det er der ikke noget galt i. Nogle er mere langsomme til at danne det stærke bånd med deres barn, men når det så er dannet efterhånden vil det måske være så stærkt som noget kan være?! Giv dig selv og barnet plads til at knytte jeres bånd på jeres måde.
Det er også normalt, at man i forskellige perioder af barnets liv ikke føler at man har så tæt eller god kontakt til det som i andre perioder. Nogle har nemt ved at have en lille baby og synes det er mere vanskeligt når barnet når tumlinge-alderen. Andre føler det er meget nemmere, når barnet bliver stort nok til selv at kunne kommunikere mere tydeligt med ord eller bevægelser og handlinger f.eks. Somme tider kan det have betydning, hvordan de forskellige perioder var for en selv i ens egen barndom. Giv dig tid til at tænke over det. Hvis du går MED udviklingen vil både du og dit barn vokse.
Depression?
Hvis man har mange humørsvingninger eller svære problemer og måske så store, at de virkelig påvirker ens dagligdag med barnet generelt, så skal man ikke være tilbageholdende med at søge hjælp! Det kan være du har en depression – en efter fødsels-depression er noget andet og mere alvorligt end de almindelige ”blå” eller grå dage og timer man kan have især i starten efter en fødsel. Tegn på at det er depression man har kan være: Gråd, humørsvingninger, irritabilitet, træthed, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, angst, tvangstanker og andre “mørke” tanker, ændrede spisevaner, følelser af modløshed, utilstrækkelighed og fortvivlelse. Hertil kan komme tanker om selvmord (eller skade på barnet) og følelser af vrede, skyld og skam. Eller kropslige reaktioner, angst for at være syg o.a.. Tøv ikke med at sige det til dine nærmeste og lad dem hjælpe dig med at søge hjælp! Det er det bedste du kan gøre for dig og dit barn.
Se meget mere om efter fødsels-reaktioner på www.gaia-instituttet.dk , hvor du også kan søge hjælp. Hvis du har en depression er der masser af muligheder for behandling og hjælp. Du kan også henvende dig til din praktiserende læge. Det er vigtigt at komme i behandling hurtigst muligt, både for din egen skyld men også for dit barns og resten af familiens.