Af Anne Lindholt Ottosen

 

 

Anne om stædigt at forsøge amning men måtte opgive… om omgivelsernes fordomme… og fordele ved at give flaske og ikke mindst hendes tips til andre mødre om forskellige slags erstatninger m.m.

 

 

 

En af bropillerne i I favn er amning og langtidsamning, og det hersker der vist ikke tvivl om, hvis man har kigget bare lidt på I favn. Nu kan man jo heldigvis tage det fra I favn, som man vil, men hvad så, når amningen ikke lykkes.

 

Amning kan mislykkes af mange årsager – fysisk ubehag, store smerter udover opstartsfasen, brystbetændelser, for lidt mælk, manglende mælk, ”tynd mælk”, usamarbejdsvillig baby, brystvorteproblemer, virkelig sulten eller utålmodig baby – årsagerne er mange.

 

Personligt var jeg SÅ klar på at amme, når jeg havde født! Alle omkring mig ammede eller havde ammet, og jeg indrømmer, at jeg undrede mig over, at en veninde ikke ville amme sin nummer to. Jeg løb ind i alt muligt – jeg havde så ondt, at jeg græd, og mælken ikke løb. Efter fire uger opgav jeg ammeriet og gav mig til at malke ud – det gjorde jeg i nogle måneder, indtil der ikke var mere mælk – jeg fik flere brystbetændelser og malkede nogle gange mere betændelse end mælk ud, og en af gangene var jeg på pencillin i tre uger. Men han SKULLE have den smule mælk, jeg havde! Nu havde jeg måttet opgive at amme, men min mælk skulle han have! I lang tid gik jeg og snakkede om, at nu ville jeg snart prøve at få amningen til at køre igen. Det tog mange måneder, før jeg slap tanken ”Prøvede jeg nu også godt nok? Længe nok? Og hans far er jo også allergiker!” Min hjerne har hele tiden vidst, at jeg gjorde det rigtige, for drengen fik jo ikke nok mad, men hjertet haltede lidt bagefter, for det er jo det bedste at amme…  Da jeg varmede hans første flaske, gav jeg den til hans far, sagde ”Så, nu kan jeg jo ikke bruges til noget mere” og gik i seng og tudede i timevis.

 

Hvis jeg var afsted på tur, mærkede jeg blikkene hver eneste gang, jeg tog flasken frem. ”Ammer du ikke? Jamen, han er da så lille? Ved du ikke, at det er det bedste?”. Som om jeg lige havde lyst til at fortælle om betændte bryster og blødende brystvorter, men jeg gjorde det! Folk, som sagde den slags, fik historierne, så de ikke skulle sidde der og tænke, at jeg bare gav flaske for nemheds skyld. Og den elektriske brystpumpe, der blev kvalt i gul betændelse! Modermælk rød som jordbærmilkshake! Feberstigning fra 37 til 41 på to timer! Jeg følte altid, at jeg måtte forsvare mig – selvom jeg virkelig havde gjort mit bedste. Heldigvis var der støtte at hente fra familien og sundhedsplejersken.

 

Så altså: Knægten blev flaskebarn, og er det ikke også vigtigt at have en glad og rask mor?

 

Heldigvis kan man sagtens praktisere I favn sammen med et flaskebarn. Verden er fuld af artikler om fordelene ved amning, så nu gælder det fordelene ved flasken:

 

Øjenkontakt

Man har verdens bedste kontakt med sin baby, når man giver flaske. Babyens arm ind under ens egen, en arm og måske en dyne om barnet, og det lille ansigt OPAD – så man har øjenkontakt. Man kan sidde og se på, hvor veltilpas han er, mens han spiser – der er da ingen øjenkontakt, når han ligger og glor lige ind i brystet. For slet ikke at tale om øget mulighed for nusseri og kys på panden.

 

Flaskegivning i slynge

Flaskegivning i slynge kræver lidt andre stillinger end slyngeamning, men det er ligeså nemt. Fordelen er, at man slipper for at mosle rundt med tøjet, og hvis babyen halvsover og klynker på mad, skal man ikke have ham flyttet ned til brystet, ham kan få mad i enhver stilling. Det er især en fordel ved forkølelser og øreproblemer, hvor han helst ikke vil ned og ligge.

 

Kontakt til faderen

Der er ingen tvivl om, at der fra faderens synsvinkel er massive fordele ved flaskebørn. Faderen kan deltage i fodringen på lige fod med moderen, både med og uden slynge – og om natten. Hvis han smider trøjen ved flaskegivningen, kan det da nærmest ikke blive mere I favn!

 

Natteroderi

Der er en, der skal ud og varme flasken (hvis man ikke vænner barnet til kold mælk om natten, så kan man have en termoboks med flasken stående ved siden af sengen), men det (og at holde flasken) lærer man hurtigt i søvne. Barnet får hurtigt mælken indenbords og kan sove videre i lang tide – mange ammebørn vil ammes mange gange om natten, fordi de falder i søvn, før de egentlig bliver mætte. De fleste natammende mødre får ondt i nakken eller ryggen, fordi de skal holde barnet i en bestemt stilling eller ligge i en bestemt stilling – ingen kvaler i den retning med flaskebørnene!

 

 

Forskellige slags erstatning

 

Det anbefales, at man det første halve år holder sig helt fra almindeligt komælk. Man kan få forskellige slags modermælkserstatninger ­ og det er ikke til at finde noget på nettet om dem, for det må producenterne ikke skrive, i stedet skal de skrive om brystmælkens evige lyksagligheder. Jeg har ikke prøvet alle slags, men her er et kort overblik over de fleste af produkterne til babyer under fire måneder. Mange fortsætter med de produkter efter de fire måneder, og det kan man også sagtens, men snak evt. med din sundhedsplejeske om det. Hvis en eller begge forældrer er allergikere, skal man ALTID snakke med sundhedsplejersken først, for så kan det være, at barnet skal have noget særligt “allergivenligt” erstatning (f.eks. Nutramigen eller Profylac), som købes på apoteket.

 

Der er tre primære producenter på det danske marked, Hipp, Nestlé og Beauvais.

 

Hipp fås kun som pulver. De reklamerer med, at produkterne er økologiske, men der er i forvejen så høje krav til babymad, at jeg tvivler på, at det gør nogen forskel.

 

Nestlé: Nan1 fås som pulver og som den eneste Nestlé færdigblandet i små kartoner. Den er sød i smagen og er efter min personlige mening den, der i smagen minder mest som modermælk.

Nidina er også et af deres produkter og skulle hjælpe på lettere fordøjelsesbesvær, men jeg har ikke prøvet det..

 

Beauvais (mærket er Allomin): Blå Allomin er den ”almindelige”, og den fås som pulver og færdigblandet i to størrelser. Gul Allomin er tilsat rismel, og meningen er, at det skal mætte lidt mere – nogle synes, at det mætter mere, andre synes ikke, at det gør nogen forskel. Må først gives fra 2 måneder. Grøn Allomin er syrnet, og det kan være en god hjælp mod forstoppelse. Nogle børn får tynd mave, hvis de får det rent, så prøv med en blanding til at starte med og justér så op eller ned. Allomin smager noget mere syrligt, og babyens gylp lugter også noget mere stramt, hvis han får Allomin. Min dreng nægtede at spise Grøn Allomin rent, så vi blandede det op med NAN1 i månedsvis.

 

Derudover kan man på køl i større supermarkeder finde Babymælk i kartoner. Det findes kun færdigblandet.

 

Der er forskelle i smagen, så prøv dig frem, hvis babyen ikke vil spise.

 

Tips og tricks

 

Hjemme: Hygiejne er vigtigt! Køb 10 flasker, så du kun skal gøre dem rene én gang i døgnet. Hvis du har en microovn, så køb en flaskesterilisator – det er meget nemmere end at stå og koge flasker og sutter. Lav mælk til et døgn ad gangen – lav det i flaskerne, så køler det hurtigere i køleskabet. Køb et digitalt termometer, så du ikke hælder pulver i for varmt vand, så ryger vitaminerne. Husk, at en varm flaske må stå maks. en time, og færdig mælk må stå maks. et døgn i køleskabet pga. bakterievækst.

 

På farten: Køb en termoboks til kold mælk. Hold aldrig mælk varm med termoboks eller termokande. Hvis du bruger pulver hjemme, så hav brikker på lager til udflugter – mælk ved stuetemperatur er hurtigere at varme end kold mælk fra en termoboks. Hav altid en brik mælk og en flaske i reserve i pusletasken. Hvis dit barn ikke vil drikke mælken kold, så hav en ståltermokande med kogende vand med, så du kan varme flasken i koppen til termokanden.