Den gode mor sidder i fingerspidserne
– Om at give sit barn flaske: Følelserne og alt det praktiske…
Af Sanne Marie Hansen

Dårlig samvittighed…?

Den gode mor sidder ikke i brysterne alene og den mor der giver sit barn flaske bliver ikke mindre mor af den årsag.

Det er imidlertid ofte meget svært at slippe tanken, om man nu har gjort det rigtige, når man som mor stopper med at amme efter (for) kort tid. De allerfleste sidder med en følelse af dårlig samvittighed. Den dårlige samvittighed er nok svær at undgå, men måske kan det hjælpe at stille sig selv dette spørgsmål: Hvad mister/mistede mit barn ved at få flaske i stedet for bryst? Selvfølgelig er der alle de ernæringsmæssige fordele og den måde man er sammen med sit barn på, men står man i en situation, hvor amningen er stoppet og man plages af dårlig samvittighed, så kan det spørgsmål være en stor lettelse. I mit tilfælde var det første jeg tænkte på, at min søn havde mistet en sur mor og det er jo ikke et tab. Først da kunne jeg lægge det bag mig efter i månedsvis at have døjet med dårlig samvittighed.

Man sidder tit med en følelse af at være ”Palle alene i verden” og det bliver ikke bedre af, at det er svært at finde ret meget om det rent praktiske i at give flaske, det vil sige, hvad gør man og hvor mange flasker skal man have og så videre. Det vil jeg hermed prøve at råde lidt bod på.

Alt det praktiske

  • Det kan kraftigt anbefales at have mindst 8 og gerne 10 flasker, så det er muligt at få ”stordriftsfordele”. På den måde skal man kun rengøre flaskerne og fremstille modermælkserstatning en gang i døgnet. Den tid der bruges på at tilberede flaskerne kan altså rationaliseres.
  • Der findes forskellige typer flasker; glas, plastik og forskellige mærker. Her er det en smagssag, hvad man vælger.
  • Der er også forskel på flaskesutterne, de kan være af silikone eller af gummi, være runde eller formet anatomisk og med eller uden ventil. Her er det også lidt en smagssag hvad man foretrækker. En sut med ventil kan være en god ide, da det skulle mindske luftindtaget og derfor mindske gener med luft i maven for barnet. Med ventil-flaskesutterne skal man dog være opmærksom på, at ventilen skal vende opad, da det ellers bliver vanskeligt for barnet at få maden ud af flasken.
  • Hygiejne er meget vigtig og derfor skal sutter og flasker koges før ibrugtagning. De skal også koges/steriliseres inden man laver næste døgns forbrug af modermælkserstatning. Hvis man har en mikrobølgeovn, kan det være en god ide at købe en flaskesterilisator, som gør det noget nemmere. Det er en fordel at skylle flasker og sutter med koldt vand efter brug, da mælken ellers godt kan sidde lidt fast.
  • Det er en god ide at lave mælken direkte i flaskerne, det står på pakkerne, hvordan og hvilke mål der gælder, på denne måde køler mælken hurtigere af og man skal ikke til at hælde om på en flaske, når mælken skal bruges. Det er vigtigt at måle nøjagtigt af, for at undgå at barnet risikerer at få forstoppelse af en for kraftig blanding, eller ikke får næring nok For at bevare vitaminerne bedst mulig skal man passe på, at vandet ikke er for varmt, når pulveret hældes i.
  • Mælken kan holde sig et døgn på køl i køleskabet og en varm flaske kan holde sig i max. en time på grund af bakterietilvæksten.
  • Når man skal ud er det en god ide med en termoboks til at holde den færdigblandede mælk kold i. Den må ikke bruges til at holde mælken varm i på grund af bakterietilvæksten. Ellers kan man bruge brikker med færdigblandet modermælkserstatning, det kan holde sig uden at være på køl og så er det hurtigere at varme end kold mælk.
  • Når man skal ud af huset er det en rigtig god ide at have kogt vand med på en termokande til at varme mælken op i og noget til at opbevare flasken i imens.

 

Tæt kontakt med flaskebarnet

Når man giver sit barn flaske, behøver det ikke betyde, at man som mor mister den tætte kontakt til sit barn. Barnet ligger stadig i armene på én og muligheden for øjenkontakt er bedre, fordi den lille ligger mere på ryggen når man giver flaske, end når man ammer. Det er ikke så let at læse højt fra en bog eller drikke noget imens, fordi begge armene jo er i brug, men det kan man jo gøre på andre tidspunkter.

Måske kan man endda få mere overskud som mor, fordi det faktisk er muligt for far at give barnet flaske, mens mor får sig et tiltrængt hvil, går en tur eller på anden måde får ladet batterierne op, hvis hun har det godt med det. På den måde får far en ekstra chance for at komme tæt på sit barn på en helt anden måde, end ellers.

 

Nu skal det ikke misforstås sådan, at det næsten er bedre at give flaske end at amme sit barn. Der er langt flere fordele ved at amme end ikke at gøre det, men det forholder sig ikke sådan, at ens barn automatisk bliver forsømt, hvis man giver det flaske. Som sådan er en ”i favn” tilgang til sit barn og forældreskab et rigtig godt redskab til at forstærke de bånd, der er mellem barnet og forældrene. Bånd som man måske tror bliver tyndere af, at man giver flaske, men sådan er det jo ikke. I de enkelte tilfælde kan det være den eneste eller bedste løsning og så er det dejligt at vide, at man ikke er alene og at man ikke nødvendigvis bliver mindre ”i favn” fordi man ikke benytter sig af alle redskaberne i værktøjskassen. ”I favn” handler jo ikke mindst om at lytte til sit barn og til sig selv og på den måde gøre det, der er rigtigst for ens familie.

 

Af Sanne Marie Hansen (2005)

Se for mere information: www.flaskebarn.dk