Hvorfor jeg hellere vil sikre mit hjem
end sige ”nej” hele tiden…
Af Kristine McGowen
Om børneopdragelse af de små og om vind-vind-løsninger.
(aug. 2004)
(Let redigeret indlæg fra debat om opdragelse på mailliste i Foreningen Forældre og Fødsel, aug. 2004).
Med mine børn har jeg været stærk tilhænger af, at det er langt bedre
at undgå problemer end at løse dem hele tiden. Det gælder helt bestemt
for børneopdragelse. Når det gælder de små børn, så er det bare så
negativt, at man skal sige ‘nej’ hele tiden. MEGET bedre for dig og
barnet til at indrette jeres hjem og dagligdag så der er så få
konflikter som mulig. Alt i børnehøjde burde være enten lovlig til at
lege med, eller sikrede, i min mening. Børn piller fordi de er
interesseret, ikke også? Ikke fordi de er frække eller uopdragne. Jeg
havde enorm glæde af, at vores hjem var sådan et sikret område at jeg
kunne godt være i køkkenet mens barnet var alene i stuen, osv., fordi jeg
vidste godt, at der ikke var noget, der kunne gå galt. Og lege var bare
sjove og underholdende, og ikke plagede af afbrydelse og skældud hele
tiden. Det er bare for svært at ‘lære’ et barn at det ikke må lege med
videomaskinen når det egentlig er for lille til at forstå det. Bedre at
den står uden for rækkevidde, og også fjernsyn for dens sags skyld, så
man skal ikke være efter dem for at stå og blokere eller skifte kanal
midt i fars fodbold kamp. Små ting, men det betyder meget når man er
sammen med dem hele tiden og gerne vil have et harmonisk og
ikke-stresset hjem.
Det med at bevidst lade fine ting stå og prøve at opdrage barnet til at
lad dem være er lidt som at skabe konflikter med vilje, eller stille
faldgruber for sit barn hele tiden. (Prioriterer man ting frem for barnet?
Er det barnet der skal indrette sig?) Hvorfor? De lærer det senere hen
uden problemer, og måske er mere villige til at lytte til et ‘nej’ når
det er noget de hører så sjældent. (Og ikke femogtyve tusind gange om
dagen!) Barbara Coloroso (Børn Er Det Hele Værd) har det råd, at man
skal sige ‘nej’ så sjældent som mulig. F.eks. hvis barnet beder om en
is, i stedet for at bare sige ‘nej’, (som er så afvisende) kan man f.eks.
sige ‘ja, det må du gerne efter vi har spist (eller på lørdag, eller
næste gang vi er på stranden, osv.). Det tager barnet så meget bedre,
fordi de har stadig udsigt til at få en is, og du har ikke blankt afvist
dem. Det er en vind-vind situation.
Kærlig hilsen, Kristine