Hvor der er vilje, er der vej…

Af  Christina Tatarczuk, Viborg
 
 
Christina fortæller om at vælge et liv, 
hvor børnene passes hjemme indtil de skal i skole. 
Om at det KAN lade sig gøre økonomisk. 
Hun giver gode råd til hvordan det kan lade sig gøre... 
 
 
(Redigeret indlæg som blev bragt på en mailliste i Foreningen Forældre og Fødsel, d. 3. juli 2004).
 
Jeg er mor til fire små børn på 9 måneder, 2½ år, 5 år og 7 år - jeg er
hjemmegående, og har været det mere eller mindre, siden vi fik vores første
barn. På alle mulige måder; på forældreorlov, på barselsorlov, som privat
dagplejer. Med en ugentlig dag som udearbejdende, mens farmand tog sig af de
små og endelig som forsørget hustru, dvs helt uden at få en krone. Vores
ældste barn var i dagpleje i et halvt år, fra han var 14 måneder - det er
vores erfaring med pasning af vores børn.
 
For vores familie har drivkraften i disse VALG været et inderligt ønske og
en ubøjelig vilje hos mig, til at være sammen med vores børn. Jeg synes det
er et stort privilegium, at have født disse små mennesker, som skal vokse op
i vores familie. Jeg er meget stolt over min rolle som mor for dem og jeg
ønsker ikke at gå på kompromis med mit samvær med vores børn. Det har derfor
føltes vældig naturligt og logisk, at jeg skulle være hjemme hos børnene, og
vi har hele tiden tænkt, min mand og jeg, at vi kunne finde en måde, det
kunne lade sig gøre på.
 
Nogen siger jeg er ret heldig med min mand. Det har de ret i! Han støtter og
bakker nemlig op om det valg, vi har truffet om at jeg er hjemmegående. Han
føler sig ikke snydt eller udnyttet, fordi han er den, der tjener penge
hjemme hos os. Tingene bliver ikke målt i hvem der laver hvad, og hvad man
får for det. Vi ser vores familie som en helhed, hvor tingene skal fungere -
uanset hvem der skal smøre middagsmadder, hvem der skal rense tagrender og
hvem der skal parre strømper efter vask.
 
Man kan have ret i, at det ikke er helt let at få råd til at gå hjemme - men jeg
tør godt sige, at det er umagen og prioriteringen værd !! Det liv man kan
skabe som mor derhjemme - med små børn, kan være roligt, trygt, givende,
horisontudvidende, frit og FEDT ! Ligesom der også er dage, der er kedelige
og lange, besværlige og frihedsberøvende. Altså et helt almindelig liv - med
TID TIL LIVET !!! (Læs i øvrigt Katrine Rudolphs bog "Et liv med tid til
livet").
 
Helt praktisk handler en sådan prioritering om at se sit budget igennem. Gør
det, når I føler Jer helt overbeviste i hjerterne om at "det her vil vi
bare". Se budgettet igennem, ikke bare én gang. Ikke bare to gange.
Kan vi finde et billigere sted at bo? Har vi overflødige forsikringer?
Revurder evt Jeres første oplevelse af overflødig ;-)
Vi har fx ingen privat pensionsopsparing (selvom mange synes, det er et
satset vag). Vi synes det er mere satset ikke at bruge tiden sammen med
børnene nu.
Har vi dyre lån, der kan sammen/omlægges til billigere?
Skal vi droppe kaskoforsikringen på bilen? Kun ansvarsforsikring er
lovpligtig. Skal vi afskaffe bilen eller købe en billigere én?
Som hjemmegående behøver man heller ingen a-kasse eller fagforening. Og hvis
man er gift, kan ens mand få personfradraget overført, så han får ca 1500
kroner mere udbetalt pr måned.
Behøver vi Falck og Danmark abonnement?
Kan vi få en billigere telefonløsning? Behøver vi bredbånd?
Er vi medlem af foreninger o lgn, vi godt vil undvære?
 
Budget handler også om det daglige forbrug - vi sparer ved at have en fast
ugentlig indkøbsdag, hvor vi altid handler efter en fast indkøbsseddel. Og
så har vi en madplan, vi laver for en måned ad gangen - med gode, billige og
mættende retter. Kun til særlige lejligheder (fødselsdage, mærkedage osv)
får vi festmad. Vi sparer ellers på kød og bruger masser af grøntsager -
årstidens vel at mærke - ellers sparer man intet. Vi har en ugentlig dag,
hvor vi får grød, en dag med rugbrød og nogle dage helt uden kød. Det lyder
måske asketisk - men det føles ikke sådan. Der er som regel også penge til
en plade marabou og noget cola - selvom det kun er min kære mand, der hiver
penge hjem. Vi har 4000 kroner pr måned til mad, bleer, toiletpapir osv. og
2000 kroner til benzin, tøj, sko, gaver osv. Tit er det ikke nok, fordi jeg
har forkøbt mig i en babuskadukke eller en lækker bog - og så "låner" vi
lidt fra budgetkontoen og regner med vi har budgetteret lidt for højt ;-)
 
Vi rejser ikke og vi har en ældre, men nogenlunde pålidelig bil. Alt man
sparer penge på - det har vi ;-)
Nu har jeg næsten kun nævnt ting, vi IKKE gør. Måske skulle jeg også skrive
lidt om, hvad vi så faktisk gør ?!!
 
Vi elsker at have nattøj på til klokken 11. Vi nyder at handle, når
butikkerne er tomme. Vi bruger vores have og nyder de jordbær fuglene ikke
har spist. Vi bruger meget tid på at være i badekar - alle børn kan være i
det, på én gang :-) Vi nyder friheden til at kunne planlægge besøg af og hos
legekammerater og venner. Vi nyder at vi alle er hjemme og kan tage imod
far, når han kommer fra arbejde. Jeg nyder, at René kommer hjem til et hus,
der summer af liv, fremfor et hus, med nedrullede gardiner, soveluft og
krummer fra morgenbordet.
Jeg nyder, at det er mig - børnenes mor!! - der er hos dem, når de for
første gang rejser sig og går. Når de falder og slår et knæ. Når de finder
et æg i hønsegården. Når de er trætte og umulige. Når de skændes med
hinanden og når de knuselsker hinanden. Når de kommer hjem fra første,
anden, tredje og 75. skoledag. All the way.......
 
Det kræver vedholdenhed og vilje at leve på denne måde. Men det er det hele
værd !!!!
 
Håber I blev inspireret.
 
Kærlig hilsen
Christina